A Perfect Circle er et fabelagtigt og dygtigt band. Desværre for dem skulle de spille i solskin på årets Copenhell.
Maynard James Keenan og Billy Howerdel er begge musikalske genier. Den ene skriver fantastisk musik, den anden skriver det smukkeste musik. Sammen når deres genialiteter nye højder på projektet A Perfect Circle, som siden 1999 har været alle introverters største, våde drøm: Musik, man nyder at dykke ned i alene, så man kan få alle dybderne med. Det er musik, der fungerer perfekt som en lukkekoncert efter en lang aften på en festival, hvor man kan gynge lidt på stedet i sin øl-brandert og nyde, at solen er gået ned, og vinden er kølig.
Så hvem i alverden syntes, det var en god idé at lade dem spille på Copenhells hovedscene, Helviti, klokken 18.30 en fredag aften?? Keenan er notorisk kendt for nærmest ikke at ville stå på scenen, om ikke andet gemme sig bag bandet. Så lad ham da gemme sig i skyggerne, som deres musik var tiltænkt?
Bandet spillede fantastisk, der er masser af gode melodier i bandets kartotek efter over 25 år sammen on and off og fire albums udgivet. De tager sig selv utroligt seriøst, kan man se på dem, og de vil skide på, at halvdelen af festivalpladsen varmer op til mosh pits til Neckbreakker, når deres sæt er færdigt. Deres stil er stille og kontrolleret, og det ændrer Copenhells rowdyness ikke på.
En koncert med A Perfect Circle er perfekt (hehe), hvis man elsker lange, hypnotiserende numre, men det var svært for publikum på pladsen at blive fuldstændig tryllebundet. Duften af øl og flæskestegssandwiches fik en del til at miste koncentrationen undervejs. Så cirklen blev ikke tegnet perfekt, men Keenan og Co. Har masser af artistisk talent at male med brede pensler på.
