Magic Violent Orchestra gjorde Gehenna til et hypnotisk ravehelvede, hvor corpsepaint, growl, strobelys og moshpits smeltede sammen i en koncert, der føltes mere som et sansebombardement end et traditionelt liveshow.
Paf!
Det er den overvældende følelse, der udover ømme dansefødder, trykken for brystet og akut tinitus rammer en, efter japanske lydkunst-installation/orkester/teatertrup/merchpusher/smadrebande Magic Violent Orchestra er færdige på Gehenna.
Det er bas i brystet og strobelys i face. Med den undseelige Zastar (ザスター) i front, som uskyldig klædt petit japanerinde, er kontrasten stor til KEZZARDRIX og de andre corpsepaintede musikere på scenen, der i udtryk ligner, at de er kommet for at starte et apocalyptisk rave. Og så starter bassen.
Der er kun beat
Bag sangerinden manifesterer sig et umage persongalleri bestående af en skægget og hestehalebærende hoppemonster, en langhåret metalguitarist og en hyperheks med tentakler ud af gummihætten og et grin som en killerklovn på coke. Badet i blåt og rødt lys raver de løs til et hidsigt og hjernedødt højt beat. I front griber Zastar mikrofonen og bøjer sig forover.
Tænk, at der kan være så meget growl i så lille en kvinde!
Et brøl skyder op fra publikum, og ravet er i gang. Ved hegnet danser en hipster med rødt LED-lys i både seler og sko, og en ung kvinde med oversized heksehat står som forstenet ved hegnet, indtil beatet atter dropper, og hun pludselig bliver til en hætteklædt hoppebold.
Her er alle tanker ligegyldige.
Der. Er. Kun. Beat.
Puritanere vil mene, at den slags ikke har meget at gøre på Copenhell, men det er jo netop glæden ved det nye og anderledes, der kendetegner Gehenna. At kunne præsentere japanske MVO på samme festival som Iron Maiden og P.O.D. er ikke bare ballsy – det er monsterfedt! Tak, Copenhell!
Crowdsurfing på samlebånd
De orange veste i graven har travlt, og i løbet af koncertet bliver antallet af hænder stødt hævet, mens publikum raver løs og kommer crowdsurfende fra alle kanter. Da nummeret – for der bliver nærmest kun spillet ét langt track – når sit klimatiske højpunkt, ryger der cirka en publikummer over hegnet hver 30. sekund. Ny Gehenna-rekord set fra overtegnedes side.
Battleveste hopper op og ned sammen med rockrave-tøser iført nittebælter, mavebluser og store øreringe. Fra scenen giver både bette Zastar og senere hyperheksen shows med skarpe lommelygter, der skyder linjer af lys gennem natten og koreograferer crowden i dens amokdans. Grønt laserlys bliver kastet ud fra pulten, og pladsen foran Gehenna er nu omdannet til en regulær stammedans. Hvis jeg skal gætte, er VMO’s fagter og tilråb oversættelige til noget i retning af: “Det ka’ godt bli’ vildere!” og temperaturen og intensiteten går bare op, op, op flankeret af det dunkende vandvidsbeat.
Kaos som koreografi
En wall of death må opgives fordi der er fyldt med surfende kroppe. Og mens Zastar udfører det Bruce Springsteenske ‘møllehjul‘ med højre arm svingende rundt i et vanvittigt tempo, filmer resten af firkløveret på skift, ud over publikum. Som en ballerina i en slamdance bades sangerinden i et lilla lys og beordrer alle arme i vejret. Bassen lukker ned. Rummet er fortættet. Vi er alle i det samme vanvid af larm og intens samdder stemning. Det dirrer.
Så går kaos i gang igen, og jublen vil ingen ende tage. Et par tager en svingom, mens andre kaster sig frem og tilbage som fisk i en stime, mens natten mulmer og knæklysene gløder. Det er magisk og voldeligt. Som navnet på orkestret, der vinkende takker af med meldingen om, at de er tilbage Stengade i august, og af publikum skal huske at købe deres merch med det samme.
Selv beskriver bandet, at de er skabt til at få kroppe til at danse, kaste folk ud i moshpits, sende deres hjerner på fantasirejser, blænde deres syn, smadre deres hørelse og invitere publikum ind i en ny dimension og en ny verden. Well. Mission accomplished!
