Da The Offspring spillede Taylor Swift og startede en mosh-pit, blev det noget særligt på Tinderbox

Der er noget særligt ved et band som The Offspring. Ikke fordi de genopfinder noget særligt i 2026, men fordi de stadig kan få en hel festivalplads til at mindes om dengang computere sagde mærkelige lyde, når de skulle på internettet. 

“Come Out and Play” satte en overraskende stærk åbning med solid lyd og tydelig energi, og selvom “All I Want” og “Want You Bad” kortvarigt vaklede, fandt bandet hurtigt fodfæste. Det er i øvrigt en af The Offsprings største styrker: de behøver ikke ret lang tid til at tænde gnisten, før publikum er med.

Og det var netop det, der skete. “Bad Habit” løftede koncerten markant, og herfra blev det tydeligt, at det her band stadig ved præcis, hvordan man styrer en festivalplads. 

The Offspring, Tinderbox
Foto: Lasse Lagoni

Mosh-pit til Taylor Swift

Med selvironi, en Ozzy Osbourne-hyldest og en uventet Taylor Swift-afstikker med ”Love Story” fik de både grin, moshpits og en energi, der føltes mere levende end mange andre. Og det var lige her, at det for alvor gik amok. 

“Original Prankster” og “Gotta Get Away” leverede klassisk punkrock med fuld fart, mens “Why Don’t You Get a Job?” med kæmpe badebolde i publikum ramte den perfekte balance mellem humor og fællesskab. Og så kom øjeblikket, der samlede alle – og endda også dem, der hellere vil høre om klip, klap, sandaler og prinsesse Mononoke.

Megahittet “Pretty Fly (for a White Guy)” fik med konfetti og kaos det hele til at gå op i en højere enhed – og sammen med et andet megahit “The Kids Aren’t Alright” lod de publikum synge den hjem med solid kraft til store smil på bandet.

The Offspring, Tinderbox
Foto: Lasse Lagoni

75 minutter er 15 for meget

Ekstranumrene “You’re Gonna Go Far, Kid” og “Self Esteem” lukkede koncerten med sikker hånd og bekræftede, at The Offspring stadig mestrer det vigtigste: at få tusindvis af mennesker til at føle noget fra en efterhånden svunden tid.

Var det en perfekt koncert? Nej. 

Men det var en virkelig god en. 

Og vigtigere endnu var det en koncert, der leverede præcis det, den lovede: Et band, der stadig ved, hvordan man holder en festivalplads i sin hule hånd. 

Men de er også ofre for det, som mange andre festivalkoncerter også er. 75 minutter er simpelthen for lang tid at spille. Hvis de derimod kun havde 60 minutter, kunne de skære alt det overflødige fra og fokusere på en times fuld smadder.

Det fik vi næsten torsdag aften.

Vil du se flere billeder af The Offspring, så kan du klikke lige her!

The Offspring, Tinderbox
Foto: Lasse Lagoni

 

 

Se også

Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her