
Charlotte de What the Fuck, starter jeg lidt kikset med at skrive, men det er en rose, det er en kæmpe rose.
For Charlotte de Witte er nu engang techno-DJ, og der var også techno for alle pengene på Nova klokken 23:45 – fra sekundet hun indtog scenen, til hun lukkede lortet ned, var der tonstunge basgange i højtalerne, fandenivoldsk tempo og aggressive og progressive technoslaskere til folket, er du gal hvor var det åndssvagt, på den helt fede måde.

Jeg har det egentligt bedst til elektronisk musik, når jeg kan “lukke øjnene”, finde helt ind i mig selv, og te mig tosset uden at skulle bekymre mig om, hvordan det ville se ud på Instagram, eller hvad min sidemakker tænker om mine utjekkede “moves”, som ikke har udviklet sig i en time og femten.
Og det var præcis dét, jeg fik til Charlotte de Witte. Kæmpe energi, et kærligt publikum, der ikke snakkede, som de ellers plejer, men bare levede, dansede, svedte, elskede, nød!

Fra scenen blev der ikke sagt et ord under koncerten, faktisk var der nærmest ingen pauser når der blev bladret i numrene, og Charlotte de Witte lod ikke publikum hænge et eneste sekund, for nu var vi her, og så skulle vi da også bare feste for alt hvad femøren kunne trække ud af de døende momenter på den Aarhusianske festival.
Det har nok ikke været for alle, men for dem det var for, var det en legendarisk måde at lukke årets festival på. Det var det i hvert fald for mig ;))
Så til hvem end der har booket Charlotte de Witte inde fra Down the Drain, som står bag Northside, der skal lyde et stort fedt tak herfra, og med en kæmpe opfordring til, at gå planken ud og så give os endnu mere elektronisk næste år, for nu ved jeg, at efterspørgslen nemt er at finde i Aarhus.
