Carl Knast skal jo ikke have mange roser for et tårnhøjt teknisk niveau, eller hyldes som musikalsk mester, der kan måle sig med de største vokalister her i landet. Faktisk er Carl Knast nærmere garant for en kaotisk, larmende og rodet oplevelse, når han træder op på en scene, og mens det kan lyde som en sviner, så er vort danske rumvæsen, i mine øjne, en af de få, der kan bære det.
Som jeg har skrevet i mine noter, “Stemningen er for hundene”, som i kontekst af den fandenivoldske rapper altså betyder ham selv, og hans inkarnerede fans. Nærmest Ozzy Osbourne-inspireret både skreg og grinte han skingert ind i mikrofonen, og i tide og utide netop gøede han også som den selvbeskrevne hund, han nu engang er.
Derfor var jeg faktisk også spændt på, hvordan han ville blive modtaget på, hvad der jo først og fremmest er en alsidig og bred festival, men også for folk der ikke nødvendigvis kendte ham forinden var han Velkommen.
Det på trods af, at Carl Knast ikke er bange for at rette kritik mod “systemet”, med sange der handler om sexisme, et forfejlet retssystem, og som har en fuck-dig-attitude, der ofte bliver rettet mod ordensmagten. Men, og det havde jeg sådan set også forventet, det var der tonet noget ned for fredag på Luna.
Faktisk nåede Carl & Co. kun lige at spille de første toner af “Pand en Panser”, som han har lavet i samarbejde med Nøx, og som selvsagt forholder sig kritisk overfor Politiet, inden han febrilsk fik kaldt, at “den springer vi over, vi har ikke tid”. Og tiden var dog knap, men et sjovt valg, når nu den pumpede, og åbenbart semi-velkendte(?), stripper i politi-uniform, som normalt hører til i dét nummer, var med.
Til gengæld fik vi Irina Olsen, som både var på scenen, og som også er hovedpersonen i Carl Knasts senest udgivede nummer, “MILF”, med Blæs Bukki som feature, og så blev det hele faktisk lukket nogenlunde pænt af til “Glad Idiot”, som tændte op under et helvede af et dansegulv foran Northsides mindste officielle scene.
Men “for hundene”, som jeg beskrev dem tidligere, manglede der måske den kant, Carl Knast normalt har. Ikke desto mindre var energien kæmpe, der blev spillet fløjte og der var dansende frivillige i alien-kostumer. Det er heller ikke fordi det blev stuerent, overhovedet ikke, men det blev alligevel en relativt underspillet Carl Knast, der spillede Luna.
