Næsten 15 minutter var gået før Ashnikko’s kælende stemme lød igennem højtaleren på teltscenen Nova på Northside. “Oosh! I’m late!”
That you are, missy! Hun gennemgår en tjekliste for om hun nu har husket alt i sin taske – girlies kender 100 % den her rutine – hvorefter hun langsomt kravler igennem en lille installeret dør på scenen i bedste Alice i Eventyrland stil.
Vi lægger ud med hittet “Sticky Fingers” og der er allerede fra start lagt op til en stemning der skriger provokation og ikke mindst frigørelse. Koreografien er obskur og sex-domineret – nogle gange sensuel og legende, andre gange vildt og voldsomt med baggrundsdansere, der ruller rundt som hunde.
Northside beskriver hende selv som et feministisk festfyrværkeri, og jeg kan kun give dem ret.
This is for the girls
Ashnikko kommer hurtigt på banen og kommunikerer en masse med publikum – både som en del af showet for at lave intro til numrene og for at skabe et bånd til dem foran hende. “It’s gonna be a spicy show. I just got my period and I just cried 10 minutes ago,” erklærer hun efter “Microplastics”, der fik sig en ordentlig stønnende intro. Hvis man ikke kender til Ashnikko, kan jeg godt forstå, man tror, hun appellerer til hankønnene. Men den her koncert er tydeligvis og absolut ‘for the girls’. Og det var som om, der kom en kollektiv forståelse og accept for, hvorfor hun var kommet for sent.
Inden “Trinkets” får Ashnikko også lige ydmyget et par boyfriends i publikum. Hendes musik handler ikke kun om sex, hedonisme og frigørelse, men om at kvinder kan gøre lige, hvad fuck de vil, mænds tvivlsomme behavior og giver en tydelig fuckfinger til patriarket. Hun er grænseoverskridende, mærkelig og lige som hun skal være.
Koncerten er tydeligt domineret af backing tracks, men dynamikken mellem numrene er efter min mening fejlfrit. Der er SÅ god balance mellem de mere “nedtonede” (man kan ikke være nedtonet, hvis man er Ashnikko, though) og de mere punkede numre med screams samt upbeatede techno beats. Samtidig er hendes kontrast mellem en kælen killing og en kommanderende militær sergant forfriskende og beviser, at Ashnikko både er én, man forelsker sig i og bliver en smule skræmt af.
Unleash Ashnikko efter mørkets frembrud, tak
Det bliver desværre en smule ensformigt i koreografien og sceneshowet. Og selvom man på sin vis er underholdt, glider numseryst, sex stillinger og obskure koreografier til sidst lidt over i hinanden. Samtidig, udvandrer en stor del af publikum – sikkert på grund af de skal op og have en plads til Aphaca – eller fordi de simpelthen mister interessen.
En anden ting, jeg synes er super ærgerligt, er at, koncerten ligger så tidligt. I stedet for at spille lige midt i aftensmadstiden (nogen ville sikkert få pomfritten galt i halsen, hvis de havde været til stede i teltet), skulle Ashnikko have spillet efter mørkets frembrud – dét havde været en helt anden affære.
Men alt I alt er Ashnikko et friskt pust til Northside, særligt til Novas scene. Backingtrack kulturen kan altid diskuteres, men jeg synes, det er vigtigt at huske på, hvad musikken er der for. Ashnikko er tydeligvis ligeså meget performance artist som hun er musiker. Og når man rent faktisk KAN rappe, ramme tonerne og er nærværende, så har jeg absolut intet imod, der går show og provokation i den. Det kan vi have godt af nogle gange.
