Problemer var der nok af da Tori Amos gæstede Falkoner Salen, men værst af dem alle var, at legenden selv bare ikke rigtig var til stede.
Forventningerne var høje, som de altid er når Tori Amos besøger Danmark. Amos har været i Danmark rigtig mange gange før (læs min anmeldelse af hendes koncert i DR’s Koncertsal i 2017 HER) og hun er kendt som en fabelagtig koncert musiker, og med 18 albums over 35 år var der nok at trække på.
Men mange ting har ændret sig med tiden, nogle af dem under Amos’ kontrol, andre ikke.
Med sig på scenen havde Amos et lille, men ENORMT talentfuldt band, bestående af en trommeslager, en bassist og tre korsangerinder. Via en kombination af loop pedal og vanvittige arrangementer, formåede blot seks mennesker at lyde som et helt orkester. Det var en fryd at se Amos i vanlig stil spille på klaver med den ene hånd, og keyboard med den anden – på den anden side af klaverbænken endda, og trommerslager og bassist var mindst lige så ambidekstrale.
Allerede fra starten var Amos plaget af lyd problemer. Der var skratten og støj fra mikrofoner, som ved en løs forbindelse, og flere gange virkede det som om mikroner blev tændt for sent – meget underligt – for mens disse forstyrrelser blev mindre undervejs, kom der aldrig helt styr på dem. Med hvor meget vokal fylder både i Amos’ musik, og især i aften med kor som oftest sang trestemmigt, var det meget mærkbart. At lydmixet samtidig gjorde at Amos’ stemme ofte blev svært at kende fra koret, gjorde kun ondt værre.
Drager og Cornflakes-Piger
Selvom Tori Amos udgav albummet “In Times of Dragons” i år var sætlisten for denne tour primært fokuseret på deep cuts – sange som ikke har været spillet meget, eller i lang tid. Dem fik vi da også nogle gode af, f.eks. “Merman” som ikke har været spillet siden 2017 eller “Ruby Through The Looking-Glass” som kun har været spillet 30 gange på 21 år før denne tour. Men det kom på bekostning af hitsange, især da mange af arrangementerne var forlængede, mens vi da fik både “Precious Things”, og “Cornflake Girl” i encoren, så havde det hjulpet gevaldigt med lidt flere.
For det som gennemsyrer alt hvad jeg siger her, og som gør at selv når Amos synger de gamle sange er det ikke som det var på pladen, er at Tori Amos ikke er som hun var for 35 år siden. Hun er i dag 62 år, og med alderen, og hvad den gør ved sangerens instrument, er hendes stemme blevet dybere og mere rå. Hun har mistet det høje toneregister mange af de gamle sange er skrevet i, og som på mange måder var hendes kendetegn.
Lad mig hurtigt slå fast, at jeg ikke siger der er noget i vejen med at blive ældre og spille sine gamle sange – slet ikke! Men når dine evner ikke længere er til at synge dine sange, så må man finde på noget. Mange kunstnere laver nye arrangementer af gamle hits, eller stopper med at spille dem. Tori Amos har valgt at overdrage de høje toner til de tre korsangerinder.
Sær Lille Pige Fra Korpigehotellet
Men det fungerer bare ikke. Tori Amos er på sit allerbedste når det hele drejer sig om hende, hvor hun kan stikke en retning og alle andre bare må følge med, og det er bare ikke muligt i sådan et arrangement. Det hele ender i en underlig suppedas hvor utroligt dygtige musikere og sangere lyder retningsløse, og de forskellige sange smelter sammen.
Det frarøver Amos så meget af det som hun stadig kan, og som hun er den bedste til af nogen som helst på denne jord – nemlig at være TORI. AMOS.
De mange problemer og kritikpunkter var dog ikke at mærke på publikum, som sprang op af sæderne med det første da Amos kom på scenen, og hujede og hejede til hver enkelt snært af gamle hits. Måske de har et særligt forhold til Tori Amos, et som gør, at det ikke er så vigtigt om hun synger som hun plejede, eller om man overhovedet kan høre hendes stemme under al koret. Men for mig, når jeg sidder i et sæde der koster nord for 1000kr, så er mine forventninger højere. Det mener jeg alles bør være.
