Torsdag aften var det ikke kun Kristi Himmelfart som et udsolgt Store Vega bar vidne til. Sofia Isellas rejse mod den alternative pops højere luftlag har kun accellereret de seneste år, og baseret på denne, hendes første danske koncert, er dette kun begyndelsen.
Når man hører Sofia Isellas sange kunne man nemt forestille sig, at hendes live show må være en højtidelig affære. Mange af hende mest populære sange består af minimalistisk bas, trommer, og lidt klaver eller guitar, som Isella nærmest tale-rapper ind over. Fokus placeres med rette på hendes ord, som på poetisk vis, og næsten-for-meget-direktehed, sønderriver temaer som misogyni, toxic mænd, pornografi og religion.
Den forestilling overlever dog ikke mødet mellem Sofia Isella og scenegulvet – for hold da op hvor tog man fejl.
Isella står nærmest ikke stille den første time af aftenens koncert. Hvis hun ikke vrider sig på gulvet eller hopper og springer, så løber hun fra den ene ende af scenen til den anden, eller svinger mikrofonstanderen omkring sig, alt imens hun bevarer fokus på hendes musik og hendes sang. Der er flere tidspunkter hvor Isella, bunden til mikrofonen mens hun synger en længere del, bevæger hænder, fingre, sågar fødder, på en sådan måde, at man ikke bare føler hun lever sin musik ud foran os, men at hun faktisk kontrollerer den direkte fra scenen.
Det kan hun selvfølgelig ikke, men det siger noget om hvor helstøbt hendes musikalske koncept er overført til live scenen. Det er kun Isella som er på scenen, langt det meste af musikken kommer fra backing tracks, men der er flere tidspunkter hvor Isella spiller også, både guitar, klaver og violin. Faktisk er dét det eneste som er at finde på scenen. Guitarer, banjo, violin, klaver, et par trin at stå på, en mikrofonstander – foruden en væg af lamper, som i samspil med musikken, udgør et virkelig fedt live koncept.
Begyndelsen af koncerten bar lidt præg af at vokalerne fra backing tracket overdøvede Isella, men det blev gradvist bedre, og halvvejs igennem koncerten var der ingen tvivl. Meget af sangene består af flere lag af vokal, så det er ikke fordi backing tracket kunne undværes, men med den slags musik er det så meget desto vigtigere, at man kan høre den person om står foran én på scenen. Men de dele af koncerten hvor vokalen ikke gik højt og tydeligt igennem, der var Isella ofte igang med at kravle rundt på gulvet som en shamanisk Samara, og det blev aldrig noget som gik ud over helheden.
Især fordi koncerten ikke kun var fandenivoldskhed, men også viste Isella fra en utrolig nærværende og sårbar side. Det var klart at se fra publikum, at en stor del af Isella-fans er teenagepiger, foruden “grown men” som hun sagde udgjorde 40% af hendes demografi, og det var skønt at se hende invitere to piger fra publikum op på scenen for at sidde med hende mens hun sang “Evergreen Soldier”. Sofia Isella er kun 21 år selv, så på den ene side er det måske ikke såå overraskende, men, at øjeblikke som dette ikke klinger hult, men føles oprigtigt, viser alligevel noget om hvor hun er som kuntsner allerede.
Det bliver utrolig spændende at se hvordan en Sofia Isella koncert ser ud når hun en dag kommer tilbage til Danmark. Der er flere tråde i hendes musik, og hun kunne følge nogle og blive en ny Tori Amos eller Regina Spektor, eller andre og være i selskab med Billie Eilish og Olivia Rodrigo. Jeg ved det ikke. Men en ting er sikkert:
Sofia Isella bliver en gigant med tiden. Det her er bare begyndelsen.
Se resten af Rikkes billeder HER
