5 Seconds of Summer kalder den Everyone’s a Star! World Tour, men det eneste, der ikke skinnede søndag aften i Royal Arena, var dem selv.
I godt 90 minutter blev der i ægte teenager poprock-stil skrålet til tekstuniverser så tynde, at de knap nok kan holde på deres eget omkvæd, og musik der ofte føles som skrevet til nogen, der stadig diskuterer frikvarter.
Bandet startede deres karriere som YouTube-kendisser, men opnåede stor international status, da de turnerede med det engelsk-irske boyband One Direction på deres Take Me Home Tour i 2013. De har tydeligvis ikke forladt den æra mentalt, for 13 år senere står de på scenen i en halvtom arena med 6.000 personer i København, mens fortidens boyband-ekko stadig hænger i luften som noget, der ikke helt vil slippe taget.
Rockband og LEGO Duplo
De virkede og lød som et opvarmningsband, der ved en fejl var blevet booket til Royal Arena med én afgørende undtagelse: koncertens første ti minutter.
For i det korte vindue lykkedes det dem faktisk at få Royal Arena til at føles som et sted, hvor noget kunne ske.
Her var der nemlig ikke noget af boyband-ekkoen tilbage. De var for en stund et voksent band, der virkelig tog føringen med “NOT OK”, “No. 1 Obsession” og med den hårdtslående “Teeth” ramte de præcist, ligesom det skal være – men det var også her, koncerten toppede alt for tidligt. Både “Easier” og “More” fortsatte uden at ramme samme intensitet.
De lød mest af alt som et rockband forklædt i LEGO Duplo.
Koncerten fremstod i perioder som en selvbevidst iscenesættelse af “se os, hør os, forstå os”, uden at det for alvor satte sig fast. Med tv-klip og dokumentariske greb, der insisterede på fortællingen om “the greatest boy band of all time” er det svært ikke at tænke, at enten N’Sync, Backstreet Boys eller Take That et sted må ryste en smule på hovedet.
I øvrigt sammenlignede de også sig selv med Jesus og The Beatles. Ta’ en slapper.
TikTok-videoer
Bandet gjorde ellers et hæderligt forsøg på at overbevise Royal Arena om, at vi ikke længere har med fire drenge og en drøm at gøre, men et voksent band med voksen pondus. De sagde det flere gange, som om ordene i sig selv kunne gøre det sandt. Problemet er bare, at det er svært at tage alvorligt, når musikken stadig har samme følelsesmæssige dybde som en TikTok-tekst over en slowmotion-video af en der spiller Minecraft.
Midt i al snakken om modenhed blev der også luftet en Minions-reference om at “stjæle månen”, hvilket i teorien kunne have været charmerende, hvis det ikke samtidig understregede koncertens grundlæggende problem: at 5 Seconds of Summer, gerne vil ligne et band, der har taget springet ind i voksenlivet, men stadig kommunikerer som nogen, der lige har opdaget internettet.
Efter en pinlig PowerPoint-æstetik fulgte et langt stræk, hvor alt smeltede sammen. “She’s Kinda Hot” ledte an, og efter kom blandt andet “Telephone Busy”, “Bad Omens” og “Ghost of You”. De gav også sig selv en fiktiv pris inden sangen “Boyband”. Det lød som et boyband i en alvorlig identitetskrise.
Et showroom, hvor intet bliver husket
Solo-sektionen var aftenens mest interessante greb, netop fordi den afslørede, hvor lidt bandet insisterer på at være ét samlet projekt. Luke Hemmings’ “Starting Line”, Ashton Irwins “Have U Found What Ur Looking For?”, Calum Hoods “Don’t Forget You Love Me” og Michael Cliffords “enough” var fire parallelle udgivelser, der tilfældigvis delte scenen søndag aften i København.
Det føles og lød som et showroom, hvor alt er poleret til perfektion, men intet rigtig kræver at blive husket.
“Amnesia”, “Jet Black Heart” og “She Looks So Perfect” gav kortvarigt Royal Arena en kollektiv puls, som om publikum selv forsøgte at løfte koncerten det, bandet ikke helt formåede. Finalen med “Everyone’s a Star!” og “Youngblood” forsøgte at binde det hele sammen i kollektiv ekstase og fællessang, og det hele endte som et pænt punktum i et kapitel, der aldrig blev rigtig spændende.
Det er godt og vel passende, at bandet hedder 5 Seconds of Summer.
For i Royal Arena fik publikum søndag aften præcis det: fem sekunders varme og halvanden times gråvejr i form af 90 minutters poleret poprock uden vejrskifte.
Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke lige HER!
