Da Holly Humberstone lørdag aften indtog Lille Vega, var det med en anden tyngde end ved hendes seneste danske visit. I 2025 stod hun på Stjernescenen på Smukfest og fremstod som et navn på vej mod de helt store formater. Denne gang var rammen mindre og mere nøgen. Samtidig fyldte Malte Ebert Store Vega i nabosalen. Kontrasten var slående og svær at overse.
Koncerten var sat op som en duo med Humberstone flankeret af bassist og keys. “To Love Somebody” åbnede aftenen med nærvær og et storsmilende overskud. Hendes klare, næsten englelige vokal gik rent igennem rummet.
“Paint My Bedroom Black” og “The Walls Are Way Too Thin” blev leveret sikkert og professionelt, men udtrykket forblev en anelse anonymt i det nedbarberede setup. Efter hvert nummer kvitterede hun med et høfligt “Thanks guys”, og hun ønskede publikum glædelig Valentinsdag. Det var imødekommende og sympatisk, men bidrog også til en vis ‘pænhed’ i helhedsindtrykket.
Dramatisk tone og et kvalitetsstempel
Med “Into Your Room” trådte hendes kunstneriske identitet tydeligere frem. Her var både personlighed og lethed. Under “Die Happy” begyndte publikum for alvor at synge med, og sangens mørkere, dramatiske tone klædte hende. “Falling Asleep at the Wheel” afslørede dog duo-formatets store begrænsninger. Nummeret kalder på større produktion og mere larm. Det bagvedliggende backingtrack med ekstra instrumenter virkede en smule kunstigt.
“Kissing in Swimming Pools” stod som et af aftenens stærkeste øjeblikke, badet i blåt lys under diskokuglen. “Beauty Pageant” udløste fortjent jubel med sit dramatiske klaver og vokale spændvidde og “Scarlett” samlede salen i fællessang. Hvor “Cruel World” viste en mere poppet og kraftfuld side, så fremstod “Lucy”, “White Noise” og “Friendly Fire” mere anonyme, selv om vokalen fortsat var ganske overbevisende.
“Deep End”, hendes første udgivelse, havde en særlig kant og personlig betydning, som kunne mærkes. Afslutningen med “Dive” var smuk og vokalt meget ren. Humberstone udtrykte håb om at vende tilbage med fuldt band. Det ville være velkomment. For sangmaterialet rummer mere, end duoformatet lørdag aften i Lille Vega kunne håndtere.
I øvrigt blev koncerten overværet af Thomas Alstrup (ham med skægget fra Jonah Blacksmith). Det må være et kvalitetsstempel af den slags, man ikke kan købe sig til.
Vil du se flere billeder, kan du klikke lige her!
