“Alt hvad du har – vis mig det bare,” sang Benjamin Hav, og det gjorde han i dén grad i Royal Arena fredag aften.
Showet startede med, at Hav trådte ud af et stort orange hus på scenen, mens publikum straks blev revet med. Der gik ikke mange minutter, før dansegulvet i hele arenaen sitrede, og da resten af Familien dukkede op, var festen for alvor i gang.
Benjamin Hav er en ener, ingen tvivl om det. Sceneshowet mindede om en blanding af Looney Tunes og Teletubbies, tilsat et strejf af hjemmevideo og storhedsvanvid. Der var klaver på maven, kagerulle-far anekdoter, og så meget bas, at man frygtede for sit brilleglas.
Til tider imponerende, til tider en smule for meget af det gode. Når lyden drukner i bas, mister selv de bedste rim sin rytme.
Startede charmerende, men …
Et af aftenens mest mindeværdige øjeblikke var, da en ældre “tilfældig” dame blev inviteret op for at danse under “Cannelloni og Kød”. Det startede charmerende, men den alt for lange sekvens tippede over i noget, der mest af alt føltes som ældremishandling forklædt som performancekunst.
Samme tendens gik igen: lange pauser, endeløse musikstykker og gimmicks, der trak luften ud af showet, hver gang stemningen ellers var ved at nå sit højdepunkt.
Højdepunktet burde have været “Esbjerg, Torden og Regn”, hvor Hav dedikerede sangen til sin kone og børn. Telefonlysene glimtede, og stemningen var magisk, men endnu en lang tale og et saxofonmellemspil drænede momentet. Da han igen dukkede op, var det midt i arenaen til “Fri Mand”, som igen virkede mere som et showtrick end et musikalsk højdepunkt.
Ingen forløsning
Mod slutningen fik vi “Kugledans”, “Uvejr” og til sidst “København”, hvor Suspekt dukkede op i det orange hus. Men selv ikke her fik vi den forløsning vi ventede på da det hele igen vandede ud i én lang pause.
Benjamin Hav er uden tvivl en af landets mest originale scenekunstnere. Han kan skabe grin, fællesskab og forvirring på én gang.
Men efter to timer i Royal Arena står spørgsmålet stadig tilbage. Hvad vil han egentlig være? Rapper, sanger, showmand eller bare en Benal-gøgler, der leger med alt og alle?
Denne aften fik vi lidt af det hele, og netop derfor aldrig helt det, vi kom for.
