Trousdale tog Tønder Festival med storm – både på Bolero og Klubscenen. Med krystalklare harmonier, humor og masser af nærvær viste den amerikanske trio, hvorfor de sammenlignes med The Chicks, og hvorfor de kan være på vej mod deres store gennembrud.
Den amerikanske trio Trousdale fra Los Angeles leverer moderne pop/folk med stærke vokalharmonier og fængende melodier. De tre dygtige kvinder spillede både på Bolero og på Klubscenen til Tønder Festival, og jeg havde fornøjelsen af at opleve begge gange.

I tre forskellige farvede dragter og med hvert deres instrument indtog de scenen med smil, charme og en lille smule nervøsitet på Bolero, som var fyldt op med publikum. Det var deres første koncert ud af to på den sønderjyske folkfestival.
De starter smukt ud med den catchy sang “Growing Pains”, og fortsætter ellers med dynamisk at levere smukke vokalharmonier samt fine og til tider virkelig sjove fortællinger om baggrunden for deres sange.
Deres lyd er utrolig ren, samtidig med at den er jordnær og akustisk. Deres umiddelbarhed og skønne energi gør, at du som publikum hurtigt føler dig som en veninde til dem. De er nemlig meget åbne og så tilpas på scenen, at de sludrer løs, som var du med i studiet med dem.
Det er måske også der, det kipper en smule over i lidt for meget snak, oversharing og tøsefnidder på Boleros mere intime scene – og for lidt musik. For musikken fejler bestemt ikke noget. Den bliver leveret helt perfekt.

Til koncerten dagen efter på Klubscenen er de dog mere fokuserede på at levere musikken og de vigtigste pointer i deres sange. Måske har de sluppet nervøsiteten lidt mere, lært festivallens publikum bedre at kende – eller også er de simpelthen under tidspres, fordi et andet band skal på lige efter.
Du kan roligt læne dig tilbage og nyde de melodiøse sange, og det er ikke uden grund, at de sammenlignes med den nye generation af The Chicks (tidl. kendt som The Dixie Chicks). De er nemlig tilpas rebelske og taler flere gange ind i temaer som feminisme og patriarkatet i en stadig ret mandsdomineret musikbranche. Emner som sårbarhed, usunde parforhold og selvværd er også en stor del af deres tekster, hvilket gør deres musik utrolig relaterbar.
Særligt i sangen “Ick”, der handler om at være lesbisk og oplevelsen af alligevel at være sammen med en mand – for så at fortryde – bringer et smil på læben blandt de fleste i publikum. Uanset orientering.
Trousdale-pigerne ved dog, hvad de kan, og de tager publikum med storm.

Det er da også en af de vigtigste grunde til, at jeg (og andre) tager ind og hører dem igen på Klubscenen den sidste aften på festivalen.
Særligt vil jeg fremhæve sangene “Chain” og gennembrudshittet “Wouldn’t Come Back”, som virkelig viser deres formåen vokalmæssigt og giver gåsehud – og lidt våde øjne for de lidt mere bløde publikummer (læs: mig). Så krystalklare er deres stemmer, sammen med de mere alvorlige tekster om fx beslutningen om ikke at gå tilbage til et fysisk og psykisk voldeligt forhold.
Lørdag aften på Klubscenen fik publikum dog et ekstraordinært indslag. En af de frivillige bag scenen hev simpelthen sin kæreste på scenen og friede til hende. Fuldstændig planlagt sammen med Trousdale, der – efter hun (heldigvis) sagde ja – sang den eneste sang i deres repertoire, der handler om ren kærlighed: nemlig “Love”.
Det er da sødt – og viser bare, hvor karismatiske og likeable Trousdale-pigerne er.

Derudover skal de have ros for måden, de engagerer deres publikum på. Både med spontane indslag og med opfordring til fællessang på fx “If I’m Honest”. Den havde de ret smart lagt som den sidste sang i settet, fordi den bliver en ørehænger uden lige, når du går fra koncerten. Efter både den første og sidste koncert på Tønder hørte jeg publikum nynne eller synge “If I’m hooonest” på vej derfra. Og ja – det er faktisk også en virkelig god sang.
I løbet af koncerten fortalte de også om drømmen om at vinde en Grammy.
Det ville slet ikke overraske mig, hvis den drøm gik i opfyldelse.

Se flere af de flotte billeder fra koncerten HER
Setliste:
Growing Pains
Over Over
Movie Star
Point Your Finger
Secondhand Smoke
Want Me Back
AND
ICK
Lonely Night
Chain
Sleeping at the Wheel
Wouldn’t Come Back
Out of My Mind
Ekstranumre:
Save Me
If I’m Honest




