På en stemningsfuld onsdag aften på Open Air-scenen vendte Michael Falch tilbage til sin fødeby Tønder. Sammen med sit nye band Zonen leverede han en koncert, hvor nostalgi, livskloge ord og store hits gik hånd i hånd – og hvor publikum både fik grin, gåsehud og et strejf af sentimental hjemkomst.
Det var en veloplagt Michael Falch, vi fik på Open Air-scenen onsdag aften sammen med hans nye band Zonen. Bag hans setup fyldte billedet af en falk, og derfor kunne ingen næsten være i tvivl om, hvem der skulle på scenen.
Fotograferet af Helle Arensbak
Den efterhånden meget modne 68-årige sanger og sangskriver, født og opvokset i Tønder, så godt ud med sit velfriserede hår og rockede outfit med sorte jeans og læderjakke. Hans bandmedlemmer kom også i sort, med undtagelse af den norske cellist, som for at bryde det dunkle havde taget et gult tørklæde på – hvilket jeg personligt synes er så fedt. Det er jo ikke nogen begravelse, vi er til.
Jeg bemærkede i øvrigt, at på samme tidspunkt sidste år og på samme scene, stod den noget yngre tøndring Jacob Dinesen og gav et brag af en koncert (læs anmeldelsen af den koncert HER). Begge artister har det tilfælles, at de har tilknytning til Tønder, og ligesom Jacob Dinesen sparede Michael Falch heller ikke på hverken det sønderjyske ”sproch” eller på at tale ind i deres tilknytning til byen. Michael Falch var tydeligvis rørt og sentimental over at stå på Open Air-scenen med udsigt over bygninger, der mindede ham om hans tid og opvækst i byen. ”Man bliver mere sentimental med alderen, fordi vi jo har samlet rigtig mange minder efterhånden,” fortalte han.
Fotograferet af Helle Arensbak
Langt størstedelen af publikum var da også jævnaldrende med Falch, som tidligere var kendt for at være forsanger i punkbandet Malurt tilbage i 80’erne, hvor han fik sit helt store gennembrud. Derefter har han primært været solist med forskellige bandsammensætninger.
Den karismatiske sanger starter settet ud med hittet ”Break My Heart”, som de fleste både kender og kan synge med på. Det er en god start, og publikum synger og danser med på nummeret.
Falch snakker meget imellem numrene og har en masse livskloge ord til os, hvilket har nogle passende længder, så de ikke bliver for meget. Han har til tider et meget teatralsk udtryk – Han vender vitterligt det hvide ud af øjnene. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det fungerer eller bare er lidt for meget.
Fotograferet af Helle Arensbak
Halvvejs inde i settet, efter sangene ”Ud af mørket” og ”Blues på motorvejen”, får vi det populære nummer ”I et land med høje bjerge”, som der synges med på, som om det var nationalsangen.
Falch er rolig i sin energi, selvom han har de vilde ansigtsudtryk, jeg nævnte tidligere. Men den vilde Falch, der smider sig på scenen og går amok, hører til en forsvunden tid. Uanset hvad, så klarer Falch det rigtig flot, trods han er ved at være der, hvor de fleste havde gået på pension.
Et af de helt store numre fra Malurt-tiden, ”Kold krig”, bliver fremragende fremført trods det hurtige tempo, som Falch selv italesætter er spændende, om de kan følge med på.
Fotograferet af Helle Arensbak
Der er masser af selvironi og humor i Falch, og han føler sig klart hjemme på scenen. Vi mærker tydeligt en meget jordnær artist, der bestemt ikke har stjernenykker, men formår at charme og smile til publikum – trods de til tider lidt alvorlige ansigtsudtryk fra bandets medlemmer.
Vi får serveret skønne numre som ”De, der elsker livet”, ”Nær” og en af de helt store, ”Sommer på vej”.
Den sidste sang, der runder koncerten af, er selvfølgelig ”De vildeste fugle”. Og som var det arrangeret, flyver der midt under sangen en større fugleflok over publikum, og flere fra publikum bemærker det og peger op, imens Falch og bandet spiller uvidende videre.
En fin afslutning på en rigtig god koncert med Michael Falch, som absolut stadig er cool og dygtig til det, han kan.
Fotograferet af Helle Arensbak
Se flere flotte billeder fra koncerten i galleriet HER
