Den canadiske blues- og roots-singer-songwriter Matt Andersen, med den store soulstemme, tryllebandt et fyldt Klubscenen med sin humoristiske fortællerstil og ekstraordinære vidde i sin stemme den første dag på den sønderjyske festival i Tønder.
Matt Andersen er bare ham og hans guitar og en stol, han sidder på. Men hans energi, musik, kraftfulde stemme og karismatiske personlighed fyldte lokalet på sådan en måde, at du ikke kunne andet end at lytte.
Fingrene er konstant i gang, imens han imellem numrene på en humoristisk og varm måde introducerer os for sangenes betydning og budskaber, som byder os velkommen ind i hans univers.
Når vi når de mere intense højdepunkter i hans sange, giver han mig kuldegysninger, og de eneste bevægelser, du har fra artisten, er fingerspillet, det udtryksfulde ansigt og et hoved, der bliver kastet bagover, hvor hans lange hår bliver rystet på plads.
Vi har her at gøre med en imponerende dygtig guitarist og sanger. Hans musik er ikke bare stille ballader – den har dynamik og intensitet, dygtigt formidlet af en stor og skøn personlighed.
Hele koncerten igennem har han publikum fanget. Jeg bemærker på et tidspunkt, at en kvinde foran mig taler lidt højt til sin partner, hvilket får folk omkring hende til at reagere, og en anden koncertgænger vender sig om og tysser på hende og siger noget til hende, jeg ikke hører. Men det er tydeligt, at så snart du kommer ind i teltet, så lytter du – og det med respekt for artisten. Og med god grund.
Matt er god til at engagere sig med publikum. Det gør han bl.a. halvvejs inde i settet ved at dele publikum op i mande- og kvindestemmer og lade dem synge hver deres melodi og synge med som kor. Det lød ikke kun godt – det fungerede supergodt til at holde publikum engageret. Særligt fordi den mere alvorlige og melankolske sang “Coal Mining Blues” blev spillet bagefter. En særlig hyldest til kulmine arbejderne i hans hjemby:
“…of when the walls cave in and coal fills my lungs.
If life is a blessing.
Then please let it be.
That someday God’s light will give these poor souls relief.”
Hans sangtekster og hans formidling af sangene er bemærkelsesværdige – både fra det humoristiske til det mere alvorlige, som kommer til udtryk i sangene, han har med til os i dag. Du får ikke kun gode grin du bliver også rørt, hvis bare du lytter til både teksten og måden han formidler fortællingerne på.
Det, som jeg som musikelsker og koncertgænger sætter særlig pris på ved en artist, er deres tydelige og klare artikulation. Særligt når musikken har budskaber og fortællinger, som potentielt kan røre dig dybt. Det har du med den prisvindende sanger og guitarist Matt Andersen, der med sin storytelling fanger dig fra start til slut.
I den catchy cover af “Devil’s Bride” (som han har performet sammen med Mike Stevens), inviteres vi hjem til hans hjemby Perth-Andover (New Brunswick) og kommer med ham på den lokale bar. Her får vi den absolut overlegne performance fra Matt.
Lige inden havde han måttet skifte en streng på sin guitar, som han klarer totalt cool og rutineret, som han er. Jeg kan ligesom fornemme, at det er meget normalt for den intense guitarspiller at miste en streng eller to igennem hans 75 minutter lange koncerter.
Han slutter hele settet af med et sjovt nummer, som han kalder “Cookie”. Et humoristisk indslag om – ja, cookies (småkager).
Hvis du er glad for blues-, folk- og roots-genren, så har du noget særligt i vente, hvis du køber billet til Matt Andersen. Jeg kan kun nævne få artister, som kan slippe af sted med at sidde ned hele sin koncert igennem og stadig underholde sit publikum – ikke kun med sin relaterbare musik, men også sin stærke formidling og jordnære personlighed.
Se flere flotte billeder fra koncerten HER
