Vestegnskollektivet De Danske Hyrder tog afsked med publikum efter en knap 15 år lang karriere sammen, da de lørdag aften spillede for et udsolgt Vega. Et dedikeret publikum bar dem hele vejen i mål.
“Alle dem, der danser, de er grimme”, lyder det i nummeret Floor fra 2017-albummet DDH. Otte år senere blev det en selvopfyldende profeti, da et fyldt gulv i Store Vega stod og two-steppede i takt til melodien på “Ung og fattig” fra 2014-skiven Dedikeret. Alle de fremmødte var komme for at hylde og sige farvel til en 12 år lang karriere og de mange hits, der nåede at komme ud af De Danske Hyrder.
Kollektivet af venner, som begyndte at lave musik sammen i Albertslund som unge drenge, er gået fra at være omkring 10 konstant på scenen og flere stemmer på numrene til pt. at være bestående af Oliver Sjur, Martin Dam, Adam Samuelsen og Frederik Bering som frontfigurer. Stadig med alle vennerne til at hjælpe, når de laver musik i studiet.
“D-D-H!”, blev der råbt i takt med klappen fra de fremmødte i salen, da opvarmeren William Quist havde sunget sine fine viser om at være ung, skulle passe sin kærestes planter og mangle D-vitaminer. De fire medlemmer og band lagde koncerten ud med 2013-nummeret “Jeg’ Fuld Hele Tiden Og Pisseligeglad Du” fra pladen af samme navn.
En hyldest til noget, som mangle af De Danske Hyrders sange er endt med at handle om gennem tiden: Øl. Om det er Dansk Pilsner (DP), Tuborg eller fra fad, bare de er billige eller bedst af alt gratis. Det er også de sange, som publikum ræsonnerer mest med denne aften, hvor sætlisten er en blanding af de gode, gamle, samt et par sange fra det splitnye album “Hovedet Ud Af Vinduet”, som bandet udgav fredag. Et album, der cementerer den udvikling, kollektivet har været igennem.
De Danske Hyrders succes op igennem 2010’erne kom med hiphop/pop-inspirerende hits om at være ung og fattig og bare ville feste med sine venner. Noget, som stort set alle unge mennesker kan genkende. Men over årene er bandet og fansene blevet ældre, og derfor har teksterne også ændret sig fra hovedløs-druk-festmusik til at omhandle dybere emner som kærestesorger, at få børn og at overvinde en kræftsygdom. Sidstnævnte emne bliver berørt på nummeret “Flyvende” fra albummet af samme navn fra 2019 og endte med at være et af de fineste øjeblikke under koncerten i Vega.
Som fan af bandet siden den spæde start, dengang de lavede sange om en specifik Fakta (RIP) i Albertslund, savnede jeg personligt et par gamle hits på sætlisten, men at gøre plads til at spille en sang som “Mine Drenge” først i én version med de nye konstellation af DDH, og derefter med fuldt mandskab i form af alle medlemmerne af hyrderne på scenen var overraskende emotionel.
Generelt var det overraskende emotionelt, også for flere i bandet. Derfor fik vi også som impulsivt ekstranummer nummeret “15 år” en ekstra gang, da Adam Samuelsen ikke kunne fuldføre sit vers første gang, de spillede det, af ren grådkvalthed.
Publikum var tilgivende, støttende, hengivne gennem hele aftenen. Det var én af de aftener, man som kunstner drømmer om, kunne jeg forestille mig. Uanset små fejl eller ej, så stod salen sammen om at sende et minde – om simplere tider, om ungdomsfester, om fattigdom og venskaber, om de første forelskelser – godt videre ud i livet. Tak for dansen, festerne, sangene, teksterne, minderne, skreg Vega mod scenen i en taktfast melodi:
“D-D-H!”, “D-D-H!”
Tak for den sidste dans. DDH for altid.
