Jess Glynne kørte tydeligt på mekanisk rutine, men heldigvis fik publikum kridtet danseskoene og skabte deres egen fest.
En god menneskemængde havde fundet vej til Bøgescenen sidst på eftermiddagen lørdag på smukfest, hvor Jess Glynne iført denim og hvidt (matchende med sit orkester) indtog scenen.
Den 35 årige brite har fået et comeback indenfor de sidste par år efter en længere periode med modgang. Både uheldige udtalelser om transseksuelle, en operation på stemmebåndet og nogle mentale problemer efter et dødsfald. Glynne har også selv udtalt, at tiden med corona var nødvendig for hende for at restituere og prøve at finde glæden til at arbejde med musik igen.
En ting, man ikke kan tage fra Jess Glynne, er, at hun har en pisse skarp vokal. Den er enormt unik og powerful, og det er simpelthen så dejligt med en stemme, der skiller sig ud fra mængden i pop-verdenen.
Kørte på rutine
Desværre virkede hun bare ikke synderligt oplagt, hvilket påvirkede hendes optræden. Det virkede for indøvet, stift og en smule fladt, selvom hendes musik er nøjagtigt det modsatte.
Og det er jo simpelthen så ærgerligt, når man har en artist med så stærk en vokal, at man ikke kan MÆRKE dem. Lige inden nummeret “Thursday” fik vi et lille indblik i hendes personlige univers, hvor hun snakkede om, at man skal huske at være sig selv og huske at sige fra. Det klædte koncerten, at der kom lidt mere sjæl i det. Bare ærgerligt, det ikke skinnede så meget igennem i hendes performance.
Generelt, brugte hun ikke meget tid på at bonde med sit publikum og sagde meget af de samme ting igen og igen. Hun prøvede et par gange og få folk til at klappe med og synge med, men det lykkedes først ægte mod slutningen af koncerten.
Folk skabte deres egen fest
Heldigvis, lignede det at folk hyggede sig og måske var der heller ikke en forventning om, at denne koncert skulle være noget stort, vildt og imponerende, men mere et pusterum, hvor man enten kunne sidde med et par bajere i skovbunden eller danse med venindeflokken og skråle med på de sange, man kender.
Særligt, sangene “These Days” og “I’ll Be There” og naturligvis de største hits som “Rather Be” og “Hold My Hand” fik sat gang i de dansende grupper rundt omkring foran Bøgescenen.
Der var ingen tvivl om, at publikum sørgede for hyggen – og ærligt, der var sgu god stemning derude! Glynne sørgede for danse-musikken, og så var det vist også bare det, desværre.
Se Rolfs fine billeder i galleriet lige HER.
