Torsdag eftermiddag indtog Laurel Stjernescenen på smukfest. Desværre til et ret tomt publikumscrowd.
Klokken 15.45 indtog Laurel Stjernescenen på Smukfest. Eller… “indtog” er måske så meget sagt. For ærligt talt var pladsen foran scenen pinligt tom for en artist med hendes kaliber.
Da Signe Lindqvist og Simon Juul præsenterede den 30 årige britiske popstjerne, fik hun titlen “skov-fe”. Iført et cool blåt matchende sæt af nederdel og blazer forstod jeg måske ikke lige den sammenligning… Indtil hun begyndte at synge.
Det var en fuldstændig æterisk elegance, som ledte tankerne hen på Paris Paloma og Florence Welch. Helt fejlfri vokal. Der var ikke en eneste finger at sætte på det tekniske. Krystalklar og med en inderlighed, der kunne skære gennem selv det mest støjende festivalmylder. Desværre var det bare ikke ligefrem et mylder foran scenen.
Helt forkert scene
At spille på stjernescenen kræver alligevel sit publikums-crowd før det føles, som om der er fyldt ud. På trods af en sølle frontrække og lidt klatter af publikum hist og her, tog Laurel det i stiv arm og leverede.
Dog er det virkelig virkelig ærligt, at Smukfest valgte at placere hende på så stor en scene og ikke en mere intim scene. Hele hendes synth-poppede lydunivers kalder på intimitet, hvor man kan få lov til at mærke hende.
Musikken trak os gennem højdepunkter som “Life Worth Living”, “Best I Ever Had”, “Appetite”, “Breakfast” og nok den mest populære “Scream Drive Faster”, som da også trak et par nysgerrige sjæle til.
Fandenivolsk pakket ind i pæn-pige attitude
Laurel har selv udtalt sig at Britney Spears har været en af hendes store inspirationskilder til at lave musik, og outfittet udstrålede måske også hele Britney’s skolepige-attitude fra “Baby One More Time”, men bag det polerede udtryk mærkede man klart en fandenivoldsk og feministisk kvinde. Hun havde sgu noget på hjertet.
Desværre – som det så ofte er – blev dette pænt pillet ned af en flok (undskyld mit fransk) idiotiske mænd, der havde set sit snit til at komme foran til koncerten. Enormt upassende kommentarer, som de bestemt ikke lagde skjul på, ødelagde koncertoplevelsen for flere. Men de sure blikke fra de få dedikerede fans, der var dukket op, fik desværre ikke lukket munden på dem. Og to be fair er jeg bare glad for at Laurel ikke forstod dansk.
Laurel klarede det alligevel med imponerende ro på trods af det sløve fremmøde og upassende mænd. Hun efterlod mig med følelsen af at have hørt noget helt særligt, men også med en ærgrelse over, at rammerne ikke var rigtige. Hun fortjener en scene – og et publikum – der kan spejle hendes talent.
