Olivia Rodrigo har det hele på papiret: et bagkatalog fuld af hits, en stemme med kant og skrøbelighed, og en generation af fans, der kender hvert et break-up og hver en linje udenad.
Men på Orange Scene fredag aften blev det desværre tydeligt, at det ikke altid er nok.
Rodrigo leverede en koncert, der til tider var rørende, til tider ret stærk, men som mest af alt blev mødt af et publikum, der var mere interesseret i at drikke fadøl og snakke end at lytte. Og man forstår dem egentligt godt.
Det er egentlig ærgerligt, for Rodrigo er ikke dårlig. Hun åbnede med ”obsessed” og får hurtigt etableret sin attitude og sit univers: teenagevrede, selvironi og følsomhed pakket ind i en poleret, men stadig personlig popproduktion. Det er bare allerede fra start kedeligt.
Lyden mudrer til, og hendes vokal drukner især under “ballad of a homeschooled girl” og ”vampire”, men da hun sætter sig ved klaveret og spiller “drivers license”, synger store dele af publikum med. Man skal bare ikke mange publikumsrækker ud for at finde mennesker, der bare står og snakker. De fleste lader til at være mødt op for stemningen, ikke musikken.
Et soundtrack til snik-snak og selfies
Rodrigos koncert bliver aldrig helt dårlig. Den bliver bare aldrig helt rigtig vigtig. Der er øjeblikke, hvor det kunne være blevet stort, som da for eksempel hun langsomt indleder “traitor” med en stille, sårbar stemme, men bliver overdøvet af folk, der kævler videre om alt muligt andet.
Det er som om hendes følelser er for ægte til det ironiske ølbillede, og for pæne til at ruske Orange for alvor. Sange som “love is embarrassing” og “pretty isn’t pretty” forsvinder i mængden og er småkedelige og hurtigt glemt. Selv “bad idea right?”, som på albummet er et catchy popbrag, virker som baggrundsstøj i en alt for stor ramme.
“good 4 you” og “brutal” giver lidt mere pondus, men energien fra scenen bliver sjældent besvaret. Rodrigo er sød og nærværende, men fremstår lidt som en gæst til en fest, der ikke rigtig ved, om hun er inviteret.
Det er ikke hendes skyld, at folk hellere vil snakke, men hun formår heller ikke at kræve deres opmærksomhed. Det føles som en koncert, hvor hun giver det, hun kan, men ikke får noget tilbage.
En stjerne, der ikke tændte hele natten
Rodrigo slutter af med ”all-american bitch” og megahittet ”good 4 you” og der er noget næsten smukt i, hvordan noget kan fremstå så godt, og man virkelig kan mærke, at hendes sange har noget på hjerte.
Men Roskilde-publikummet på Orange ville hellere have fadøl og fotos end følelser. Det var en god koncert for de få øjeblikke, hvor det hele næsten løftede sig.
Resten forsvandt desværre i støjen.
