Klokken nærmede sig 20:15 lørdag aften på Forevers festivalplads, og der lå en sitrende forventning i luften blandt de mange tusinde fremmødte. Om få øjeblikke ville nogle af pophistoriens mest sikre hitmagere indtage scenen: Roxette.
Og de ramte plet fra første sekund.
Med “The Big L”, “Sleeping in My Car” og “Dressed for Success” som åbningssalve blev der omgående sat gang i fællessangen, og festivalpladsen blev forvandlet til ét stort kor.
Den opmærksomme tilskuer kunne dog ikke undgå at bemærke den mærkbare ændring i bandets konstellation. I 2019 mistede Roxette sin ikoniske frontfigur Marie Fredriksson til sygdom. I hendes sted står nu svenske Lena Philipsson ved Per Gessles side — en opgave, der kræver både respekt og talent. Og det havde Philipsson i rigt mål.
Hendes skrøbelige, men sikre vokal gav numre som “Fading Like a Flower (Every Time You Leave)” og “Almost Unreal” en ny, smuk nerve, der gik rent ind hos publikum. Da tempoet blev skruet op med “Stars” og “She’s Got Nothing On (But the Radio)”, var det umuligt ikke at blive revet med. Hendes energi og spilleglæde smittede, og fødder trampede i takt over hele pladsen.
Et af aftenens absolutte højdepunkter kom, da Roxette tog os tilbage til 1987 med powerballaden “It Must Have Been Love”. Hele Viborg sang med, og bifaldet ville nærmest ingen ende tage. Selv dem, der havde sat sig på bænkene, rejste sig i respekt og klappede med.
Stemningen var elektrisk både på scenen og blandt publikum. Og når klassikere som “Dangerous” og “Joyride” blev leveret med musikalsk overskud, var det svært ikke at føle sig helt euforisk i selskab med Roxette.
En masterclass
Man kunne have frygtet, at kræfterne ville slippe op mod slutningen. Men Lena Philipsson lød på ingen måde træt under “Spending My Time” — tværtimod. Hendes kantede, klare vokal lukkede munden på enhver tvivler.
Og så kom kulminationen.
Med “Listen To Your Heart” og det ultimative Roxette-hit “The Look” eksploderede stemningen på festivalpladsen. Det var popperfektion leveret med sådan en kraft og sikkerhed, at andre bands kun kan kigge misundeligt til.
Roxette gav en masterclass i, hvordan man forvandler sange til minder og giver en mindeværdig koncert.
