Som en musikalsk blæst indtog Level 42 FOREVER i Viborg med stormstyrke, da de lukkede op for deres samsurum af jazz og funk.
Braget startede med “Heaven In My Hands”, “To Be With You Again” og en af publikumsfavoritterne “Running In The Family”, hvor det syv-mand store band udfoldede sig på bedste vis.
Hvor “Heathrow” fik sat fut i selv det mest stillestående publikum, så fik “The Sun Goes Down” dem til at stå stille igen.
Og ordet >stille< er faktisk en gennemgående faktor i koncerten med Level 42. Der var nemlig ikke særlig meget gods i hverken sangene, bandet eller publikum. Det blev søvnrigt, kedeligt og dovent. Både “Children Say” og “It’s Over” fik tankerne i gang til at håbe, at det snart var slut.
Slap-bass teknik
Bandet blev især kendt i 1980’erne og har gennem tiden haft forskellige medlemmer, men kernefiguren har hele vejen igennem været bassist og forsanger Mark King, kendt for sin karakteristiske slap-bass teknik – og lørdag eftermiddag fik den ikke for lidt, da “Love Games” og “Starchild” strømmede ud af højtaleren.
Udover King har keyboardspilleren Mike Lindup har også været en central skikkelse med sin karakteristiske falsetstemme, og netop ham skinnede igennem på sidstnævnte.
Level 42 spiller en blanding af pop, funk, jazz-fusion og soul, og de er især kendt for deres melodiske numre med komplekse rytmer og markante basgange.
Hele teltet sitrede
Og gang var der også væk fra Studio scenen og mod festivalpladsens anden scene undervejs i koncerten. Om det skyldes den lange ventetid mellem den virtuose musikalitet og de stærke popmelodier fra Level 42 eller blot en god plads til Roxette, der går på scenen 15 minutter efter Level 42 er uvist. Mit bedste bud er simpelhent fordi folk keder sig.
Da koncerten nærmer sig sin afslutning løftede stemningen sig også mærkværdigt. “Something About You”, “Lessons In Love” og “The Chinese Way” vendte stemningen og teltet blev omdannet en stor folkefest, hvor hver sætning fra sangene blevet skrålet med fulde lungers kraft.
Men det helt store klimaks kom med afslutningsnummeret “Hot Water”. Energien på scenen eksploderede, og publikum blev revet med i et sidste fælles festbrøl. Mark Kings slap-bass hamrede af sted, blæsersektionen pumpede løs, og hele teltet sitrede som midt i en musikalsk orkan. Der var tale om ren, sprængfarlig energi.
Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke her!
