Når musikhistorien selv står på scenen, skal der noget ganske særligt til for at skuffe.
Heldigvis var det præcis det modsatte, der skete fredag aften i det mørkeblå telt på FOREVER, hvor Nile Rodgers & CHIC leverede et energisk, velspillet og ualmindeligt funky show, som sendte publikum direkte tilbage til diskokuglens guldalder.
Fra det sekund Nile Rodgers med sit karakteristiske smil trådte ind på scenen, var teltet forvandlet til én stor dansende organisme. Ingen stod stille. Det var ganske enkelt umuligt.
Det er ikke alle forundt at kunne åbne med hits som Le Freak, Everybody Dance og Dance, Dance, Dance (Yowsah, Yowsah, Yowsah) uden at brænde det hele af for tidligt. Men Rodgers — den nu 72-årige legende med det karakteristiske pandebånd og den endnu mere karakteristiske Stratocaster — har en sangskat, de fleste kun tør drømme om.
Namedropping og træthed
Og han ved det godt selv.
Flere gange i løbet af koncerten får vi namedropping med hvem han har arbejdet med: Madonna, Diana Ross, David Bowie, Daft Punk. Namedroppingen kunne virke selvfed, hvis ikke det hele var sandt.
CHIC anno 2025 er ikke blot et backingband. Det er et veltrimmet maskineri af topmusikere, der tager arven fra discoens storhedstid videre med en spilleglæde, der smitter.
Selvom man til tider kunne mærke en smule træthed hos Rodgers selv — stemmen knækkede momentvis i de lyse falsetter, og tempoet dalede en anelse under I Want Your Love. Da vi når medleyet med I’m Coming Out, Upside Down, He’s The Greatest Dancer og We Are Family, er stemningen elektrisk. Det lille telt bliver til en stor familie af syngende, dansende mennesker, hvor generationskløfter forsvinder i takt med Rodgers bevæger fingerne på strengene.
Præcist, stramt og tidløst funky.
Højdepunkterne stod nærmest i kø. Le Freak var et fyrværkeri af energi, Notorious (Duran Duran-coveret) grænsede til det perfekte, og da David Bowies Let’s Dance løftede taget, var der intet tilbage at gøre end at overgive sig.
Rodgers havde publikum i sin hule hånd fra start til slut — og naturligvis rundede han af med et brag, da Good Times gled sømløst over i Rapper’s Delight, hvor han selv rappede med imponerende bravour. Smilet ville ganske enkelt ikke forlade ansigterne, da han sluttede af med et charmerende “Viborg is in the house!” — udtalt så sødt “Wii-bork”, at det næsten stjal showet.
Man siger ofte, at god musik kan mærkes i kroppen. Fredag aften kunne man mærke Nile Rodgers’ fingerspil helt ind i knoglerne. Præcist, stramt og tidløst funky. Det her var ikke blot en koncert — det var en fejring af en musikarv.
Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke lige HER!
