En Vogue tog vokalharmonier og den umiskendelige R&B-popæstetik med til Viborg

Det kræver sin kunst at stå på en scene i Viborg en fredag eftermiddag og indkapsle 35 års musikalsk arv. Men det var præcis det, de nu fire kvinder fra En Vogue forsøgte, da de indtog Forever kl. 15:10 — lettere forsinket og med et lydbillede, der fra start desværre gjorde sit for at spænde ben.

Den nu harmoniske firkløver, nu i 50’erne og begyndelsen af 60’erne, har været gennem både lineup-skift og musikalske strømninger siden gennembruddet i 1989, men fundamentet står stadig: de overlegne vokalharmonier og den umiskendelige R&B-popæstetik.

Fra de indledende toner af “My Lovin’ (You’re Never Gonna Get It)” var ambitionen tydelig, men lyden gjorde vokalerne svage og mudrede i et kaotisk mix. Alligevel formåede gruppen at fastholde publikum med deres professionelle overskud. Med fire stole som visuelle stationer på scenen leverede de en koreografisk stram og rutineret optræden, der med jævne mellemrum fandt sit rette leje.

“You Don’t Have To Worry” og “Lies” fik for alvor sat fut under Viborgs dansesko, og trods de tekniske udfordringer blev energien båret af publikums tydelige hengivenhed.

EN VOGUE, FOREVER
Foto: Jonas Brix Særkjær

Festligt, charmerende og næsten teatralsk

Men koncertens struktur bar præg af en vis ujævnhed. Covernumre som Bruno Mars’ “Leave The Door Open” og The Beatles’ “Yesterday” føltes til tider som unødvendige afstikkere fra kernen — En Vogue var stærkest, når de lod deres eget bagkatalog tale. Et omfattende medley med bl.a. “Ring My Bell”, “Respect” og “Lady Marmalade” blev dog koncertens livsbekræftende højdepunkt: festligt, charmerende og næsten teatralsk i sin overdådighed. På grænsen til kitsch, men med netop den type overskud, som kun 35 års samspil kan frembringe.

Da tonerne til “Don’t Let Go (Love)” for alvor lød rent igennem højtalerne, var det, som om alt faldt på plads. De fire kvinder stod skulder ved skulder, og publikum kvitterede med begejstret fællessang. Den kollektive symbiose mellem scenen og pladsen blev cementeret netop hér. Afslutningsvis fik vi “Hold On” som finale — en på papiret flad, men vokalt stærk afslutning, der mindede os om, hvorfor En Vogue stadig har relevans på en festivalplakat i 2025.

Der er ingen tvivl: Med en skarpere setliste og bedre lyd kunne denne koncert have været decideret fremragende. Alligevel formåede En Vogue at demonstrere, at deres harmoniske DNA stadig kan charmere og samle generationer — også på en solrig fredag i Viborg.

Vil du se flere billeder af En Vogue, kan du klikke lige her!

EN VOGUE, FOREVER
Foto: Jonas Brix Særkjær

Se også

Olivia Rodrigo leverede en god koncert, som ingen gad høre

Olivia Rodrigo har det hele på papiret: et bagkatalog...

Artigeardit tog æren for givet

Kære Artigeardit, Jeg havde egentligt glædeligt undet dig seks stjerner,...

Doechii demonstrerede dominerende dødssensfarlig dominans

“Class dismissed” Sådan lød det afskedskoldt og triumferende, da Doechii...

Onsdag lynede det – torsdag tordnede D1MA

D1MA starter koncerten med hvad jeg bedst kan beskrive...

Stormzy var paradoksal på Roskilde Festival

Det kunne have været langt værre. Det kunne også...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her