Den svenske sanger og sangskriver Albin Lee Meldau lagde vejen forbi Highland-scenen fredag sidst på eftermiddagen. Med sin karakteristiske vokal, et afdæmpet udtryk og stærke følelser i både stemme og sangvalg leverede han en koncert, der passede perfekt til solen, øllet og den bløde start på festivalens anden dag.
En hyggelig og afslappet vibe rammer én med det samme – øl i hånden og sol i ansigtet. Perfekt setting til en tidlig aften på festival. Albin Lee Meldau træder ind på scenen samtidig med bandet. De er klædt i nedtonet, men farvet tøj, mens han selv holder stilen i sorte bukser, hvid skjorte og sort vest. I baggrunden kører en film med hans navn og forskellige sekvenser, som giver koncerten et lille kunstnerisk lag.
Selvom han er en relativt ukendt svensk artist for mange, er der en løbende tilstrømning af folk. De første numre mærker og ser vi de glad korpiger tilføje varme og lidt gospelstemning. Han slutter en af sangene med en Elvis-inspireret outro og spiller tydeligt på vokalen. Ingen tvivl om at han er kraftig inspireret af Elvis.
I sangen “When It’s Gone”, rammer han mere inderligt – næsten som om han er i følelsers vold. Korpigerne understøtter det hele med en gospel-agtig vibe.
Så får leveret sangen “Show Me”, med et lidt mere rodet lydbillede, men tempoet er højere, og de ca. 50 mennesker der står helt forrest klapper med. Den er catchy og igen ret Elvis-inspireret.
Albin, siger ikke meget mellem numrene. Så det bliver hurtig en omgang baggrundsmusik.
Pladsen er ved at fyldes mere op. Og efter godt og vel 4 numre snakker han lidt til publikum – på svensk og engelsk
Men derefter begynder musikken at drukne lidt i hyggesnak. Albin får ikke rigtig fat i publikum, og selvom vokalen og musikken er fin, er publikum ikke helt overbevist.
Ved sangen “When You’re Here” står det klart for mig at sangene begynder at flyde lidt sammen. Der er masser af sjæl og inderlighed, men det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Til gengæld virker musikken perfekt til tømmermænd. Halvdelen af publikum sidder ned i solen, på tæpper med vennegrupper og slapper af med en øl eller lignende.
Han snakker lidt til publikum igen – på svensk og jeg hører muligvis at han bare siger ”Har I det hyggeligt” – Svensk er ikke min stærke side.
Så får vi det smukke nummer “Josephine” – hans mest kendte nummer. Det er den svenske version, og den fremføres helt perfekt. Stor jubel fra de stående tæt på scenen. Derefter får vi den mere alvorlige sang “If You Change Your Mind” – et stille og lidt tungt nummer. Vi får en dyb klaverlyd og en smuk klang fra både hans stemme og koret. Det er et nummer, man kan drømme sig væk i. Det virker som om, han gemmer de mest kendte sange til sidst – selvom mange nok slet ikke kender ham. Men ingen går fra koncerten, og det er positivt. Så får vi serveret “One Man band – et country-inspireret sang med ham alene på guitar. Han bevæger sig generelt ikke særlig meget.
Præsenterer bandet på svensk, men som sagt så forstår jeg ikke ret godt svensk, men det virker som det der sker.
Der kommer nu nogle fede rock/country-nummer med fed energi og publikum klapper med. Sang 13: Stille guitarintro: “Forget About Us” – starter blidt, men bygger op. En smuk afslutning.
Om han bliver husket bagefter? Det kan man godt tvivle lidt på.
Et par stykker af dem, der lå i solen, var i hvert fald faldet i søvn og fik sig en morfar. . Alt i alt en dejlig koncert med lækre toner og rytmer. Til sidst vifter folk hænderne fra side til side, og det hele afrundes smukt – som en værdig, rolig og musikalsk start på en fredag aften, hvor mere festlige og dansevenlige navne nok skal tage over senere.
Men det gør ikke noget. Albin gav publikum præcis det, de havde brug for.
Se flere af de flotte billeder fra koncerten HER
