Det unge band APACHA viste fredag på Heartland, hvorfor de er blandt landets mest lovende nye navne. Med stærk energi, fællesskab, ægthed og en imponerende musikalitet formåede de at forene sårbarhed og styrke i en koncert, publikum sent vil glemme.
Allerede tidligt var der mange samlet foran Highland-scenen. APACHA var oprindeligt sat til at spille på en mindre scene (red. Diorama), men blev rykket – helt fortjent og absolut nødvendigt – til en større scene. Heartland kunne efter sigende nemlig godt se, at de her gutter er på vej frem med raketfart.
Det er næsten lige før, de burde have fået den store Greenfield-scene – men mon ikke det bliver næste år?
Bandet, der mødte hinanden i Det Frie Gymnasium på Nørrebro, består bl.a. af forsangeren Rumle Hueg Kærså. Han er vokset op med de andre, og selvom de næsten ligner brødre, så er de det ikke – men har et brødrelignende bånd, som hurtigt mærkes på scenen. Alle i start-tyverne.
Der var da også en forventningsfuld stemning blandt publikum, som klart pegede mod den lidt yngre målgruppe. Da konferencieren spørger dem: “Hvad har I brug for?” råbes der prompte tilbage: “APACHA!!!”
Trommeslageren starter showet i røg og damp, og resten af bandet stemmer efterfølgende i med en spacey, intens intro. Energien er høj fra første sekund, forsangeren træder ind på scenen – og her kvitterer publikum med et kæmpe jubel.
Vi får leveret sangen “Mig og min mund” med energisk nerve, hvor bandmedlemmerne levende bevæger og danser rundt på scenen, og forsangeren er allerede i gang med at skabe nærvær og kontakt. Senere kommer en vildt intens opbygning – fra en nærmest spoken intro og direkte ind i hoppende uptempo. De her gutter er ikke bare dygtige – de er ekstremt musikalske.
Bandet takker Heartland for at være her – det er ydmygt og ægte, og man mærker, hvor meget det betyder for dem.
“Aftenen må aldrig ende” siger forsangeren. Og lige dér kunne man kun give ham ret. Vi får et stærkt fællesskabsmoment, da “Solen er sort” ruller ind – publikum synger med i omkvædet, og bandet trækker sig lidt tilbage og lader folk tage over.
Det er svært ikke at tænke på Minds of 99, men APACHA har deres helt egen underspillede coolness. De behøver ikke fancy tøj, et spektakulært show eller store armbevægelser – det virker netop, fordi det er så ægte.
Sangen “Kan du mærke suset” leveres med fart og fremdrift, og forsangeren skåler med publikum og roser stemningen. Vi kan sagtens mærke suset – wow! En vild energi de kommer med, og den smitter.
Der bliver også plads til mere stille momenter med emner som sårbarhed og eksistens – bl.a. med numre som “En som dig”, den meget soul-inspirerede “Du det bedste jeg ved” og den fine “Våde øjne”. Her får vi en rocket guitarsolo, der bryder det elektroniske og poppede i deres lyd og løfter scenen.
Inden vi rigtig kommer i gang med storhittet “Smelter under månen”, står forsangeren bare og nyder det hele – et af de øjeblikke, hvor publikum nærmest synger for ham. Klapsalver, fællessang og “lå-lå-lå” i luften. De her drenge har den!
Vi ryger derefter direkte ind i en smuk, langsom intro med bas og vokal på det spændende nummer “Synger bare” – der så eksploderer i en stærk rockversion med blinkende lys og elektroniske elementer. Det fungerer fantastisk live – og endelig en forsanger med en tydelig udtale, som gør det klart for os, hvad der bliver sunget om.
Senere i sættet beder forsangeren publikum lukke øjnene. “Vil I prøve noget med os?” spørger han. Det føles som en form for kollektiv meditation – en invitation til nærvær og fællesskab. Og det giver ekstra dybde, da vi så får sangen “Hjerter på gaden” – et hit, sunget med nerve og taknemmelighed.
“Tak for at være her og høre os,” siger forsangeren Rumle, som har haft en enormt god kontakt til publikum hele koncerten igennem.
De slutter af med en helt ny sang, som allerede har vundet stor popularitet på diverse streamingtjenester: “En drøm om et menneske.”
APACHA cementerer sig som et af Danmarks mest lovende nye livebands. De balancerer intensitet og sårbarhed, dans og eftertænksomhed – og leverer alt med nerve, nærvær og musikalitet. Publikum mærker det og kvitterer – med sang, klapsalver og en følelse af fællesskab.
APACHA er ikke bare et navn på plakaten – det er et navn, man vil huske.
Se flere flotte billeder fra koncerten HER
