Hjalmer, Lille Vega, 060219
Fantastisk energiNærværende igennem hele koncerten
Enkelte lydproblemer
80%Fantastiske Hjalmer
Læser Bedømmelse 2 Stemmer
18%

På det seneste har man ikke hørt meget fra den 23-årige sanger. Siden sin fars, nationalskjalden Kim Larsens, død, er det eneste man har set og hørt til ham en enkelt optræden til Knæk Cancer showet og singlen med Medina med titlen “Folk Som Os”.

I sangen synger Medina og Hjalmer: “Ja, du ved, at verden mangler folk som os”, og for første gang i en lang periode kom der noget fornuftigt ud af Medinas mund. For i det her tilfælde har hun delvist ret: Verden mangler folk som Hjalmer.

Hjalmer leverede nemlig ved aftenens koncert en formidabel præstation, hvor de fleste aspekter af koncerten skabte intime rammer, festlighed og en fejring af musikken. Selvom koncerten på forhånd ikke var annonceret som en intimkoncert, så gjorde Hjalmers nærvær, at det føltes som en.

Desværre var der også enkelte ting som flyttede fokus fra den fynske charmetrold. Bagtæppet har som sådan ikke noget med musikken at gøre, men hvis det ikke er ordenligt, så skaber det et forstyrrende element. Ved koncerten hang Hjalmers bagtæppe så langt nede, at bogstaverne blev ulæselige. Det gjorde, at når bandet bevægede sig på scenen, blev der engang imellem vist et bogstav.

Men nok om det.

Hjalmer, Lille Vega

Foto: Mikkel Johansen

Historiefortæller

Åbningsnummeret ved aftenens koncert, var den swingende sang om “Maja” efterfulgt af den mere rytmiske “I Morten Er Glemt”. Begge sange fik det propfyldte Lille Vega til at danse, synge med og vifte med armene. Modsat var der ved sangene “Lige Nu”, “Drengene” og “Søerne”, hvor tempoet blev skruet ned, og Hjalmers stemme stod mere klar. Et stort spørgsmålstegn udspillede sig da Hjalmers første single, ”Marie”, blev spillet. Udgaven var nemlig langt væk fra originalen, og til koncerten blev der tilføjet en nærmest melankolsk introduktion og tempoet på sangen var skruet ned. Det fungerende, men originalen ville nok have skabt nogle bedre rammer for en succes.

Hjalmer er ikke kun en utrolig dygtig sanger, men også en utrolig dygtig historiefortæller. Sangen “Mandag Morgen”, der handler om hans flytning til København og udpakning af flyttekasser, som i stedet blev forvandlet til tre dages intensiv druktur, var blot toppen af isbjerget. Med nye sange som ”Hjem” og ”Escapé” var de hele paletten rundt. Desværre var bandets lyd meget højere end Hjalmers egen, men da bandet, som består af Uffe på bas, Asger på trommer, Simon på guitar og fadølsdrikkeren på keyboard, skulle spille akustisk med “Smukkeste Problemer”, viste de, hvor dygtige de var.

Hjalmer fortalte, at ordet ’Escapé’ stammer fra cykelløb, og er en udbryder. Da den blev spillet, valgte store dele af publikum at udbryde fra koncerten for at hente fadøl eller gå på toilettet. Man kan desværre ikke bebrejde dem, for sangen var ikke særlig sigende.

Hjalmer, Lille Vega

Foto: Mikkel Johansen

Fænomenal afslutning

 Efter ”Hjem Til En Anden” gik Hjalmer og bandet ud for en kort stund. Da lyset blev tændt, var det dog kun Hjalmer, der kom tilbage. I november måned var Hjalmer medvært på programmet Natholdet, hvor han lavede en sang med titlen ”Som Man Si’r”. Til publikums store overraskelse blev den spillet efterfulgt af førstnævnte sang, ”Folk Som Os” med Medina. Medina var til endnu større overraskelse til stede ved koncerten og deltog i sangen.

I 1984 udgav gruppen Dieters Lieder sangen ”Dig Og Mig”. Siden da har adskillige artister lavet et cover af den – og det samme har Hjalmer. Til aftenens koncert var det den sidste sang – og sikke en afslutning. Sangen blev leveret hurtigere end Spotify-udgaven, og bandet spillede bedre end tidligere i koncerten. Det var en boble af eufori, der endelig sprang. Og sikke en glæde det bragte med sig.

Hjalmer var onsdag aften fænomenal i Lille Vega. Han fik 17 sange til at virke som barnemad, hvor sved på panden aldrig kom på tale. Desværre drillede lyden flere gange, hvilket resulterede i at Hjalmers stemme blev overskygget af bandets spillen. Det er kun et spørgsmål om kort tid, før Hjalmer spiller i Store Vega eller endda den nyåbnede K.B. Hallen.

Hjalmer, Lille Vega

Foto: Mikkel Johansen

Hvis du har lyst, så kan du se flere af Mikkels billeder fra koncerten lige HER