Flashback Friday med Bananarama

Bananarama er et af Storbritanniens mest succesfulde bands nogensinde. Desværre kunne de ikke finde tilbage til fordums styrke, da de gæstede Smukfest.

Bedst som første tone blev slået an, stoppede den silende regn i Bøgeskoven. Selvom publikumsmagneten SAVEUS spillede på Smukfests største scene, var det nu ikke fordi fremmødet foran Stjernescenen var skuffende.
Det talstærke publikum vidner uden tvivl om, at den britiske trio har haft nogle solide hits i tidens løb. Faktiske har Bananarama (i lidt forskellige opstilliner) siden 80’erne haft intet mindre end 32 singler på Storbritanniens single-hitliste. Så det er absolut ikke fordi, det skorter på meritter for de tre briter.
At Bananarama havde deres storhedstid for 30-35 år siden kom fint til udtryk i publikums gennemsnitsalder, der – med al respekt – lå i den tungere ende af Smukfest-segmentet.

Nostalgi-festen fes ud i sandet

Selvom trioen har opnået mange milepæle i årenes løb, blev det aldrig for alvor en fest, der gjorde deres glorværdige karriere ære.
Setlisten bød på ganske vist på nogle af Bananaramas største hits, men det syntes aldrig at være den store gensynsglæde blandt publikum. Der manglede ellers ikke på 80’er-keys og synkrondans, men sidstnævnte blev leveret med cirka samme overbevisning, som når Madonna forsøger at agere 18-årig poptøs.
“Cruel Summer”, “Love in the First Degree” og især gruppens vel nok største hit “Venus” satte om nogen lidt gang i dansefødderne, men det store energiudbrud udeblev desværre.
Måske var jeg bare for ung til at være med. Jeg var trods alt slet ikke født, da Bananarama havde deres storhedstid. Men når kvinden ved siden af mig udbrød “Jeg må have været ret fuld i 80’erne, for jeg husker ikke, det var så dårligt”, tillader jeg mig at vurdere, at min alder ikke var eneste problem ved aftenens koncert.
Bananarama, Smukfest, Smuk18
Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses flotte billeder HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Cecilie Dollerup Ertmann
Cecilie Dollerup Ertmann
Selvudnævnt popsvin med stor forkærlighed for Beyoncé og Lady Gaga. Synger i badet men kun på amatørbasis.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her