Medina, Smukfest, 090817
Masser af hitsGod kontakt til publikumFandenivoldskThomas Helmig
EnsformigtRutineprægetGlemt i morgen
55%Kørt hjem på rutinen
Læser Bedømmelse 4 Stemmer
82%

Det er blot et år siden, vi sidst kunne opleve Medina på Smukfest, da hun gæstede Lågsus-koncerten. I år vendte hun tilbage med sit eget show på Bøgescenen.

Tyve minutter inden koncertstart havde et par tusinder indfundet sig foran Bøgescenen. Selvom det efterhånden er et par år siden, Medina var en stormagt på de danske hitlister, er hun tilsyneladende ikke blev glemt af de danske festivalgængere.

Medina slog Britney

Vi skulle ikke mange minutter ind i koncerten, før publikumstallet steg betragteligt, og der endte med at være ganske godt besøgt foran Bøgescenen torsdag aften.
På trods af det fine fremmøde, virkede det ikke ligefrem til, det var de hardcore Medina-fans, der var mødt op. Når det er sagt, var det dog et langt mere entusiatisk publikum end det, der var mødt op til Medinas pop-kollega, Britney Spears, aftenen forinden.
Og uden anden sammenligning i øvrigt, var Medina da også troppet op med væsentligt mere fandenivoldskhed og spillelyst, der tydeligvis smittede af på den tilhørende skare.
Medina, Smukfest, Smuk18, Bøgescenen

Foto: Lasse Lagoni

Hitparade og fællessang

Setlisten var præget af mange af de numre, der har kørt i powerration, siden Medina for 10 år siden brød igennem med kæmpehittet “Kun For Mig”. Publikum fik således lov til at skråle med på radiohits som “Giv Slip”, “Lyser i Mørke” og “Kl. 10”.
Der var dog ingen tvivl om, at det var de ældste hits som “Kun For Mig”, “Velkommen til Medina”, “Vi To” og “Ensom”, der skabte størst jubel hos publikum. Måske kun overgået, da Medina hev Århus’ uofficielle borgmester, Thomas Helmig, på scenen til duetten “100 Dage”.
Der var hits galore, men alligevel blev koncerten aldrig en kæmpe fest. Medina kæmpede det bedste, hun havde lært, men det blev en forestilling, der sikkert er glemt allerede i morgen.
Meget blev kørt hjem på rutinen torsdag aften. Der var lommepoesi og leflen for laveste hjertesmerte-fællesnævner. Men Medina lignede trods alt én, der gad være der, og faktisk havde det sjovt. Modsat visse andre. Ja, jeg snakker til dig, Britney.
Medina, Smukfest, Smuk18, Bøgescenen

Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses flotte billeder HER.