Norske Sigrid havde for andet år i træk fået en indbydelse til Roskilde Festival. I år havde hun dog opgraderet fra sidste års mere ydmyge forhold på Apollo til scenen under Avalons teltdug.
Sigrid er blot 21 år og har i skrivende stund kun EP’er på CV’et. Alligevel er hun allerede godt i gang med at manifestere sig som Nordens største poptalent. Lørdag aften skulle hun følge op på sidste års fremragende Roskilde-debut.
Højenergisk charme og vokal i verdensklasse
Med et bagkatalog bestående af to EP’er, skulle der selvsagt uudgivet musik på bordet for at fylde det timelange set ud. I stedet for at ty til nogle af de sikre hits, åbnede Sigrid selvsikkert koncerten med to ukendte numre.
De blev dog leveret med så meget overbevisning og energi, at publikum hyldede den norske spirrevip med jubelråb og klapsalver – faktisk inden hun overhovedet var gået på scenen.
Avalon bugnede med norske festivalturister, og opbakningen fra hjemlandet gjorde synligt indtryk på Sigrid.
”Plot Twist” fra Sigrid første EP blev det første hit, der fik publikum til at eksplodere af ren popekstase. Efterfølgende satte ”Raw” en tyk streg under, at nordmanden er indehaver af en fuldstændig forrygende vokal. Hun er tilmed én af den slags vokalister, der næsten kun bliver bedre, når de opleves live. Det er ikke ligefrem en bedrift, der er en selvfølge hos hendes mere erfarende pop-kolleger.
Et ydmyg stjernefrø
Hvis man ikke vidste bedre, kunne Sigrid sagtens gå for at være en festivalgæst, der var faret vild og pludselig var endt på scenen. Her er ingen flashy outfits, ingen ekstravagant makeup, ingen vilde backdrops eller koreograferede backupdansere. Der er ”bare” Sigrid, hendes out of this world stage presence. Og et dygtigt band, bevares.
Det er i og for sig ganske forfriskende med en performer, der hviler så meget i sig selv, at de andre lag bliver ligegyldige. Der er ikke mange minusser at finde ved aftenens koncert, men det er måske snart retfærdigt at bede om lidt fornyelse.
Hvor Sigrids numre nærmest over én kam er euforiske popperler, baseres de ofte på samme opskrift. Og lad os bare være ærlige: Det er ikke en opskrift, der revolutionerer popindustrien.
Et vers, der starter stille ud, bygges op for til sidste at eksplodere i synths og insisterende stortromme. Det fungerer, og det fungerer pissegodt, men når det er sagt, er det måske netop på ovenstående parametre, Sigrid skal overraske os, hvis hun skal blive ”den næste MØ”. Det er altid en smule unfair at sammenligne nye kunstnere med de mere etablerede, men Sigrid har ved flere lejligheder bevist så stort et værd, at vi godt kan tillade os at skrue forventningerne i vejret.
Sigrid tog sejren
Sigrid fulgte lige i halen på popindustriens nuværende it girl, britiske Dua Lipa, der spillede på Orange Scene timen forinden. Hits som ”Don’t Kill My Vibe”, ”High Five” og ”Strangers” blev leveret med så meget indlevelse og spilleglæde, at det smittede af på samtlige tilhørere, og i den direkte duel om at blive Roskilde Festivals ukronede popdronning, var det Sigrid, der stod tilbage som vinder.
Og ja, okay, Dua skulle spille en anelse flere mennesker op til dans, men Sigrid bragte alt det X factor og karisma, som hendes britiske kollega ikke formåede at vise på Orange.
Til Dua Lipa kom vi for sangene. Til Sigrid kom vi for Sigrid.
