Interpol var kommet til Roskilde for at spille endnu en koncert på deres festivalsturné. Endnu en i rækken. Og så tidligt på aftenen, hvor folk tilsyneladende ikke var vågnet.
At kalde Interpol for cool er en understatement. De er ligeså cool som The Edge i 80’erne. Knaldsorte og alvorlige går de på scenen, med en enkelt undtagelse. Daniel Kessler, lead guitaristen, kom ind med en øl i hånden og et smil på læben. Den glæde blev også forplantet til hans guitarspil. Det havde kant og indlevelse, og hvis han ikke havde været på scenen, så havde det godt nok været en trist omgang.
Det nåede aldrig op på et niveau, som berrettigede en optræden på Orange Scene. Havde denne koncert foregået på Arena, så kunne den have haft en aura af “coolness” over sig. I stedet må vi nøjes med en halvsløv omgang, hvor hverken band eller publikum havde synderligt lyst til at være der, før de sidste fem numre.
Interpols underspilning
Hvordan forklarer man et lidt sløvt publikum, at man har tænkt sig at spille en koncert, der skal bæres af underspillet energi?
Interpols musik er konsekvent båret af en underliggende rytme. Det er ikke engang sikkert, at den bliver spillet af trommer eller bas, men den ligger umiskendeligt under overfladen. Det kræver, at man overgiver sig til musikken og Paul Banks stemme. Lyrikken er knivskarp. Den kredser om en post-modernisme, som er genkendelig i meget musik fra årtusindeskiftet. En intellektuel rodløshed, som i sin simple poesi ikke kærer sig synderligt om plot eller, for den sags skyld, handling.
Det var måske bare tanden for højtflyvende på en torsdag, hvor Roskildegængerne kæmpede lidt med energiniveauet. Derfor var Interpol ikke det rigtige band på dette tidspunkt, og det blev en lidt rutinepræget optræden fra et band, der havde mere på hjerte, end de var i stand til at få over scenekanten.
Endnu mere bizart blev det, da masserne af popglade piger, der så frem til Bruno Mars, begyndte at invadere den forreste del af festivalspladsen, for derefter at stille sig op og knævre. Respektér venligst, at der er andre folk, som også er kommet for at høre musik. At det så skete, da Interpol begyndte at spille godt med “Evil” og ekstranummeret “Lights”, er trist.
