Wiz Khalifa, Tinderbox, 290618
Ægte amerikansk rap Nærværende på højt plan Rendyrket coolness
For meget publikumssnak Skru ned for marijuanaen
64%Euforiserende rap
Læser Bedømmelse 2 Stemmer
55%

Wiz Khalifa er uden tvivl indbegrebet af en amerikansk rapper. Med tekster, der centreres sig om det vilde liv og ikke mindst marijuana, mindede han Tinderbox om hvordan man fester som en ægte verdensstjerne. 

”Black and Yellow” sikrede den amerikanske rapper sit internationale gennembrud og en plads på toppen af den amerikanske Billboardliste. Det kunne tydeligt mærkes på publikum, at festen allerede nåede et højdepunkt, da ordene ”You know what it is” kom fra den kække rapper. Alle blandt publikum kunne være med, og det betød at koncerten kom godt fra start for Wiz Khalifa, som spillede nummeret allerede som et af koncertens første numre.

Marijuana Khalifas kærlighed

Sceneshowet manglede ikke, og bag Wiz Khalifa og hans besætning rullede der fra start grafiske udtryk, der alle indebar billeder af cannabis eller referencer dertil.

På trods af marijuanen uden sammenligning lader til at være det vigtigste for Wiz Khalifa, der greb hver en chance for at hylde det euforiserende stof. Fremstod han på ingen måde som omtåget eller fraværende på scenen. Tværtimod formåede han at være ekstremt nærværende, når han leverede sine hits. Særligt på ”We Dem Boyz” brændte Khalifa igennem, som den stjerne han i virkeligheden er. Trøjen bliver flået af og han forsøgte sig med kække dansetrin, mens han succesfuldt fyldte hele scenen ud. Hans karismatiske stemme er unik og gik klart igennem under hele koncerten.

Jeg bliver nødt til at dvæle ved cannabis, som var det ultimative omdrejningspunkt under koncerten. Op til flere gange flød oppustelige joints rundt blandt publikum. Derfor var det også ventet, at Wiz Khalifa på et tidspunkt selv ville tænde en joint. Jublen kunne høres blandt publikum, da han med ordene ”You wanna get high tonight” røg sig en joint.

Ægte coolness og et strejf af humor

Wiz Khalifa har efterhånden arbejdet sammen med en lang række prominente kunstnere, som blandt andre Snoop Dogg og Bruno Mars, og et af hans største hit er opstået på bagrund af dette. Et af de helt store momenter kom derfor også med sangen ”Young, Wild and Free”, som Wiz Khalifa leverede med den perfekte mængde coolness alt imens publikum skrålede med på det sommerlige omkvæd.

Wiz Khalifa, hvis borgerlige navn er Cameron Jibril Thomaz, er efterhånden en erfaren herre på den internationale rapscene. Manden står bag intet mindre end fem albums og det sjette lander i juli måned. Netop det kommende album ”Rolling Papers II” fik en dominerende plads i de sidste tyve minutter af sættet, og det er på trods af det endnu ikke har ramt streamingtjenesterne. Han formåede nemlig at lave et “improviseret” nummer ”When I say Rolling Papers II you say July 13” råbte han til publikum. Sådan gik det nogle gange, indtil det endte med at Wiz Khalifa startede på at rappe. Resten af sættet var sætningen tilbagevende, og publikum greb den hver gang. Det var sjovt og gennemført fordi det virkede ægte og umiddelbart.

Poetisk afslutning fra en rendyrket rapper

Selvom Wiz Khalifa rent fysisk fremstår som en umanerlig hård type, var han ikke for hård til at sende publikum ud i de sene aftentimer med lidt næstekærlighed ”You guys be safe and love as many people as you can” lød det fra verdensstjernen inden sidste sang.

”Fast and Furious” soundtracket ”See You Again” er uden tvivl Wiz Khalifas mest kendte sang, og dem som ikke kender ham – kender den. Sangen var den bedst sælgende single i 2015 og slog samtidig rekorden for den mest streamede sang på Spotify på en uge. Derfor var det intet under, at det blev aftenens helt store finale. Med Charlie Puths fløjlsbløde stemme strømmende ud af højtaleren blev der sunget med fra unge som gamle, og Wiz Khalifa leverede en overbevisende rappræstation en sidste gang.

Wiz Khalifa, Tinderbox, TB18

Foto: Markus Glavind