Deftones, Copenhell, 220618
“Diamond Eyes” og “Change”.Medrivende frontmand med energi.
Dårligste lyd på Copenhell til dato.
45%Rodet og mudret
Læser Bedømmelse 1 Stemme
50%

Tak for en ordentlig omgang nostalgi. Deftones var fast inventar på min playliste i gymnasietiden, og nu er det vist på tide at få vurderet, om de egentlig skulle se at komme tilbage på den.

 

Deftones er et sjovt bekendtskab med deres meget ligefremme stil, og hårdtslående stil. Denne gang skulle det dog vise sig at være en meget rodet fornøjelse. Fra første tone var der noget helt galt med lyden, hvor bassen druknede alt andet. Det er første gang, jeg har oplevet så skidt lyd på Helviti. Da “My Own Summer” blev sparket i gang var det næsten et skrækscenarie. Jeg har bræget “Shove it” mange gange, men i dag var det en ufattelig rodet fornøjelse.

Der er et par ting som skal nævnes om netop lyden. Først og fremmest var der konsekvent for meget bund i det samlede lydbillede. Derefter så gør Deftones guitarlyd ikke meget godt, når den bliver blæst ud gennem så store højtalere. Jeg bliver aldrig fan af en lyd, hvor al mellemtone er taget bort, da det netop giver en enormt mudret oplevelse. Sidst skal man nævne blæsten, der tager store dele af toppen væk, så forholdene gør også en del ved koncertens samlede lydindtryk.

Der var tre gode ting ved koncerten

Chino Moreno er en energibombe, der ikke bruger et sekund på at stå stille. Han hoppede da også ned fra scenen og gjorde en fest ud af det for de forrreste rækker, hvor stemningen var helt i top.

“Diamond Eyes” var også helt i top, hvor man for en gangs skyld kunne høre alle instrumenter. Det var et absolut højdepunkt for koncerten, og hvis der havde været flere af den slags oplevelser, havde jeg stadig haft en fin koncert.

Sidste lyspunkt var klart “Change”, hvor der endnu engang ikke var noget at udsætte på lyden. Derfor virker det også bizart, at den ellers herligt bluesede “You’ve Seen the Butcher” lige efter fik så meget bas, at min hjerte sprang flere slag over af intenst chok.

Foto: Robert Hendel

Den samlede score

Jeg er villig til at give fem procentpoint for hvert af de ovennævnte lyspunkter, men det samlede indtryk efterlader en hel del at ønske. Deftones headlinede den første Copenhell, hvor de spillede en fremragende koncert. Denne gang var det bare overdøvede toner, der væltede ud af højtalerne. God energi og et levende publikum er ikke nok, til at redde den værste lyd, jeg endnu er blevet udsat for på Copenhell.

Jeg havde virkelig håbet på, at denne koncert kunne have ramt samme fantastiske niveauer som Clawfinger, men Deftones nåede aldrig op i det niveau på grund af den enormt rodede lyd.

Foto: Robert Hendel