Body Count feat. Ice-T – druknede i guitar riffs og ensformighed

Rapmetal, humor og et kritisk samfundssyn gik næsten hånd i hånd, da Ice-T og Body Count indtog Green Stage på dette års NorthSide.

Det var for fulde drøn, da den legendarisk Westcoast rapper Ice-T og hans metalband Body Count vækkede Aarhus på dette års NorthSide og det endda til trods for, at det må have været et halv skuffende syn for det over 20 år gamle band.

For foran selve scenen stod omkring 1000 mennesker, og det var langt fra alle, der virkede til at forstå, hvad de var gået ind til. Publikums manglende forståelse for musikken medførte i første halvdel af koncerten en del thrash talk fra Ice-T rettet imod publikum:

“You’ve gotta be the softest fucking crowd, I’ve seen in my whole fucking life”, og så var kimen lagt for resten af koncerten.

Publikum tog heldigvis Ice-Ts thrash talk med ophøjet ro og et par latterbrøl, og som koncerten skred frem fik bandet og rapperen bedre og bedre fat i det brogede publikum, der talte både store og små.

Samfundskritikken forsvandt i guitar riffs

Bandets mange numre blev udført med usvigelig sikkerhed dog med det kæmpe minus, at musikken virkede alt for høj i forhold til mikrofonen, hvilket gjorde det svært at høre de “samfundsrevsende” tekster, som Ice-T synger.

Lidt samfundskritik blev det dog alligevel til, for hovedpersonen leverede med usvigelig sikkerhed punchlines og build-ups til de forskellige sange og især rapperens opsang imod racisme gav et stort bifald fra publikum:

“If you look at me, and don’t like me because i’m black, you gotta be the stupidest idiot in the world. Because no matter, if your black or white, no lives matters”.

Efter den lille opsang tog bandets hit “No Lives Matter” over, og kiggede man rundt virkede det til, at samtlige festivalsgængere havde droppet mobilen for at stå og rokke med til nummeret, hvilket efterhånden må siges at være en sjældenhed.

NorthSide eller Copenhell

Koncerten fortsatte i samme gallop hele vejen igennem det cirka 60 minutter lange sæt, hvilket betød, at det fra tid til anden blev en smule ensformigt at stå og høre på.

Afslutningsnummeret “Cop Killer” kørte de sidste 7-8 minutter af koncerten, hvor Ice-T og søn skiftevis stod og skreg ud til publikum, og selve koncerten blev afsluttet på den eneste tænkelige måde, ved at hovedpersonen selv smed mikrofonen og udvandrede fra scenen.

Til trods for at Ice-T og company gjorde nogenlunde det, som de skulle, må man spørge sig selv og bookerne, om det ikke havde været federe for band og publikum, hvis det hele var foregået på Copenhell?

Body Count, NorthSide, NS18, Green Stage
Foto: Lasse Lagoni

Se hele Lasses galleri fra koncerten HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emil Lohse
Emil Lohse
Halv introvert koncertgænger 50 % af tiden, og hoppende, skrålende og dansende koncertgænger de resterende 50 % af tiden. - Forkærlighed for Elektronisk, Pop, Rap og RnB, men hører i bund og grund alle former for musik.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her