Valentines Day er hjerternes fest. En dag, der skal fejres med dit hjertes udkårne. Og hvordan gør man det på den allerbedste måde? Frygt ej! Poplish har i samarbejde med TELMORE Musik skabt den mest corny spilleliste til din Valentines date.

Bøfferne er købt, rødvinen nøje udvalgt, jordbærrene er dyppet i chokolade, og den mousserende vin ligger klar i køleskabet. Din date har skrevet og sagt, at hun glæder sig til at se dig, så nu mangler du bare én ting: Soundtracket.

Bare rolig, den har vi fikset for dig. Fokusér du blot på at røre den flotteste bearnaise nogensinde og sæt håret perfekt. Vi har nemlig i samarbejde med TELMORE Musik lavet en spilleliste med alle de allermest corny valentines-tracks. Kærlighedssange, der er lige så klistrede og vamle, som din plan om at charmere med kliché på kliché på kliché.

Nyd blandt andet Marvin Gayes “sexede” Let’s Get It On eller George Michaels gode, gamle “Careless Whisper” og hvad med Another Level “Freak Me”. Sikre vindere, der ville kunne lette stemningen en hel del, når I i fællesskab kan grine af disse klassikeres vammelhed og cornyness. Det vil med garanti skabe en vinder-situation og gøre din date blød i knæene, når du kan tage en dejlig ironisk distance til nogle af de mest klistrede kærlighedsballader.

Du kan fange alle de smukke hits HER.

Hvilket corny valentinsnummer vil du sætte på onsdag aften?