Kaiser Chiefs – Fin nok fejlbooking

Pinligt få havde valgt at kigge forbi da Kaiser Chiefs indtog Jelling Musikfestivals største scene torsdag aften.

Forsangeren Ricky Wilson, der er kendt for et energisk sceneshow, startede med at råbe publikum op fra de omkringliggende madboder og i løbet af de næste tre numre befandt der sig da også lidt flere foran scenen – dog langt fra nok til at løfte stemningen nævneværdigt.

Bandet var velspillende og insisterende på at lokke publikum til med hits, der uden tvivl ville have fungeret alle andre steder end på en græsmark i Jylland. Men selv internationale festivalhits som ’OMG,’ ’Angry Mob’ og ’I Predict a Riot’ var tydeligt ikke kendt af publikum. Ligesom efterskolehittet ‘Ruby’ lå alt for tidligt på setlisten, hvorefter de mere aktive og festglade efterskoleelever valgte at forlade koncerten for at se pokalkamp, spille ølbowling, etc. Frustrationen blev der ikke lagt skjul på hos forsangeren og den blev igennem koncerten også mere tydelig hos flere af bandets medlemmer.

Hvor Ricky Wilson valgte at afreagere ved at levere en særdeles sprød vokal, der viste nye sider af numre som ‘Still Waiting’ og coveret ‘Ever Fallen in Love’ faldt ironien omkring det manglende fremmøde og lugten fra de omkringliggende marker pladask til de tørre græsmarker.

Man kan undre sig over hvad bookeren tænkte, da de bookede et af Englands nuværende store festivalbands til at headline en havefest i Jylland. Særligt med tanke på at Kaiser Chiefs var ude for nøjagtig det samme da de optrådte på Bork Havnefest i 2013. Kaiser Chiefs passer ikke til lokale festivaler – der skal en anden kaliber til. NorthSide eller Roskilde ville have været et meget bedre match.

Som en af de lokale udtrykte det perfekt senere på aftenen “Halvdelen venter på TV2 og resten har hørt Gulddreng.”

Kaiser Chiefs, Jelling Musikfestival, Scenen
Foto: Helle Arensbak

Se hele Helles flotte galleri fra koncerten HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her