Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

Vi Elsker Hardcore – Kikset kaosaften reddet af tysk technogigant

De tunge drenge var hevet frem fra 90’ernes dyb lørdag i Rødovre Hallen for at skabe en god, gammeldags technorave-fest på en aften, som ellers var præget af dårlig organisering fra arrangørernes side.

Bag Rødovre Centrum, ved siden af ishockeyholdet Mighty Bulls’ berygtede hjemmebane, ligger der en række håndboldhaller. Størstedelen af dem lørdag aften var slået sammen til en kæmpe festhal, hvor hele Vestegnen var inviteret. Konceptet ‘Vi Elsker 90’erne’ havde stillet op til en retrofest i det tunge technos tegn som en slags forfest forud for koncerterne på græs til sommer.

Da dørene blev åbnet, var der de første timer som opvarmning DJ-sets med Kongemanden og vennerne fra de gamle diskotek IN-dage. Line-uppet bestod af fire acts: 666, Brooklyn Bounce, DJ Aligator og Scooter. Det foregik med masser af gamle hits, som vi kender det fra andre 90’er-fester, men denne gang var det kun til den tunge tramperside. Uden Vengaboys, Aqua, Toy Box og alt det andet bubblegum-pop.

Desværre var der allerede, fra dørene blev åbnet, kaos i alle dele af det organisatoriske. Lang kø til at komme ind i hallen, fordi kun tre-fire mennesker stod til at scanne billetter. Lang kø til garderoben, som allerede halvvejs inde i aftenen blev overproppet og måtte lukkes. Kamp om dankortterminalerne i baren, hvor køerne også hobede sig op. Og så var der for få toiletter til den store menneskemængde, allerede inden for den første time af aftenen.

Alligevel var humøret højt hos de fleste gæster, som var ankommet iklædt neonfarver, UV make-up, pelsede benvarmere, Buffalosko, knæklys og nostalgisk håb i øjnene. Barkortet hjalp til, da det  udover Gin & Tonic eller Vodka/Redbull også havde Champagnebrus, Filur og Isbjørne på menuen.

Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

Ligesom smag i stil og alkohol også dengang var en blandet fornøjelse, gjorde det samme sig gældende for de optrædende lørdag aften. De får hver især individuel vurdering som følger:

Halvkikset og dårligt koordineret

20.30 gik første tyske navn ud af tre på scenen. Kendt for hits som “Diablo” og “Get Up 2 The Track” gik 666 på scenen. Det var førstesinglen “Alarma” tilbage fra 1997, som blev duoens største hit, og også den, som publikum gik mest amok til under den halv time lange lynkoncert med Mike Griesheimer på knapper og Thomas Detert aka Mr. Demon på vokal.

Det, der kunne have været et godt anslag, blev smadret fuldstændigt af dårlig koordination de to herrer i mellem. Når Deterts ville synge eller sige noget, havde Griesheimer travlt med at trykke på knapper og udskyde droppet på nummeret, som blev spillet.

Førnævnte vokaler var ikke værd at skrive hjem om. Den gamle, rustne stemme blev reddet af singback, og den dårlige performance blev reddet en smule af Deterts forsøg som ildpuster i bar overkrop og djævlehorn.

15 ud af 100 %

Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

Bouncy bøf

Næste tyske duo var Brooklyn Bounce. Det var lidt mindre tunghed og lidt mere – som navnet antyder – bouncehed. Med pæne dansepiger på hver sin arm dukkede sanger Diablo op. Modsat 666 formåede han at være i sync med DJ Dennis Bohne aka. Bonebreaker og levere noget, der mindede om en vokal.

Samtidig valgte han også at smide trøjen og lade kvinderne savle over hans vældig flotte og veltrænede overkrop, mens han også outshinede Mr. Demon i at lege med ild. Det var lidt kikset med to så ens performances, selvom musikken langt fra var ens, hvor det ene var så langt mere håbløst end det andet.

Der var ikke meget at sætte på settet, men det blev en kende blankt af at minde så meget om det, vi lige havde set sekundet før.

40 ud af 100 %

Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

For langt forspil

Aftenens eneste danske hovednavn var DJ Aligator, som vist ikke helt havde forstået idéen med retrofest. Selvom det var annonceret, at aftenen ikke som sådan var en 90’er-aften, og kunstnerne ville spille noget af deres nye musik, så var de første tyve minutter af Aligators set moderne EDM med tracks fra David Guetta, Tiësto og Martin Garrix. Og den galej var publikum ikke helt med på. Bagmanden Aliasghar Movasat præsenterede herefter sin nyeste single, som også skulle være moderne, men desværre mest af alt lød som et track, Martin Garrix ville have kasseret i 2013.

“Jeg får at vide, vi kun har fem minutter tilbage,” sagde Aligator i mikrofonen efter for meget fyld og få hits som “Davaj, Davaj” og “Protect Your Ears”. Derfor føltes de sidste minutter med “The Whistle Song” og “Lollipop” forhastede, selvom det var en kæmpe fornøjelse at høre hele hallen puste i dertil indkøbte fløjte i flere minutter. Ingen har hørt så meget fløjtelarm siden fløjtegate til 1. maj i Fælledparken for et par år siden.

25 ud af 100 %

Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

Perfekt redning og afslutning

Efter en smule forsinkelse i forbindelse med rykken rundt på scenen og klargørelse, var publikum godt pumpet op til at skråle med på “The Logical Song” og “How Much Is The Fish”. Frontmand HP Baxxter var lige så frisk, som han ser ud i YouTube-videoerne fra 90’erne og startnullerne. Lige så blond, men med andre musikere med sig på scenen. Det gjorde dog ingen forskel, tror jeg, for Scooter anno 2017 var med fuld fart på og ikke tynget af alder.

Modsat DJ Aligators forsøg, lykkedes det Scooter at få flettet nyere numre ind i settet, uden det føltes underligt og påtvunget. Deres 2014-single med Wiz Khalifa, som er samplet over 00’er-technohittet “Sextasy”, passende fint ind og havde stadig en klassisk Scooter-lyd. Og de har ellers lavet meget nyt, som nemt kunne være faldet udenfor.

Den 52-årige herre var udover de to andre dele af trekløveren akkompagnieret af to danserinder og to dansere, som alle var en form for overflødigt fyld til koncerten. HP kunne sagtens selv løfte stemningen og gav den som en ægte entertainer med mange års optrædener på rygraden. Publikum var ekstatiske og gav den alt, hvad de kunne, især under et nummer som “Maria”, hvor der skal ‘lålles’ igennem.

Da det nummer – som er deres ultimativt største – var slut, gik bandet af scenen, og halvdelen af hallen gik i garderoben og troede, det var slut. Men nej, ind kom HP med en elguitar. Før man havde nået at opfatte, der nu kom ekstranummer, kom der fyrværkeri ud af guitaren, som han stod og fyrede af i hovedet på keyboard-spilleren, der var iført noget, som mindede om en svejsemaske. Nummeret “Fire” overgik på alle måder “Maria”, hvilket ingen i deres vildeste fantasi havde kunne forestille sig. Derfor ville jeg sprænge skalaen for Scooters performance, hvis jeg kunne.

Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

Uden at skulle gisne for meget, kan man måske tænke, det skyldes, at Scooter har turneret og fastholdt karrieren siden starten i 1994, modsat visse andre retrobands, der skal hive sig selv op fra gulvet, når de bliver booket til nostalgitrips.

100 ud af 100 %

Uheldig aften

Efter en hæsblæsende afslutning på eventet, blev aftenen for mange afsluttet med kæmpe køkaos ved garderoben igen. Jakkerne skulle beskrives for personalet, da de åbenbart ikke var hængt op i rækkefølge efter numrene, flere ting var forsvundet, og stemningen var generel ubehagelig og kaotisk, hvis man gerne ville hjem i den bidende kulde med sit overtøj på.

Oprindeligt var eventet planlagt til at blive afholdt i Valby Hallen tilbage i oktober sidste år, men grundet, at HP Baxxter fra hovednavnet Scooter skulle deltage i et tysk reality-program, måtte man rykke både dato og venue. Og lad det være sagt med det samme: Det her var nok ikke sket i Valby Hallen.

Der var mange ting, der ikke fungerede i Rødovre Hallen denne aften i hardcorens tegn. Men det gjorde Scooter heldigvis, hvilket trak eventet væsentligt op. Men hvis jeg havde betalt 500 kroner for en standardbillet, ville jeg føle mig snydt.

Vi Elsker Hardcore
Foto: Kent Rasmussen

Billederne stammer fra eventet i Odense dagen før. Hele galleriet kan ses HER.