Morten Breum, Tivoli, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen

Morten Breum – Easy, Breezy, Beautiful

I en time og et kvarter stod Københavns hjemvendte søn og fik alt, han lavede, til at ligne en leg. På samme måde var settet let og legende fra ende til anden.

Der var ikke overproppet som tidligere set, når Breum er i byen, men Plænen i Tivoli var fyldt godt op, da Rådhusuret bippede 2200. Få sekunder efter lød der sirenelyde fra scenen efterfulgt af junglelignende beats, mens de store skærme lyste op og viste sort/hvide rumper – formene, ikke numser. Gode gamle “Højere, Vildere” og Moist var samplet ind i introen, der dog var lidt for langtrukken. Fire hele minutter gik der, før den 33-årige Aarhusianer poppede frem på scenen til publikums klappen i takt, hujen og jubel, og lod aftenens første drop startede settet for alvor.

Breezy for brugt de sidste fem år i USA. Med sig hjem har han den EDM-lyd, der minder os om nogle af de største DJs så som Calvin Harris og David Guetta. De formår i deres sets at levere onde drops, fællessangsmoments med top hits og samtidig levere sit eget materiale til UG.

Morten Breum, Tivoli, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen

Efter de første tyve minutter med højt tempo og fed lyd nåede jeg at savne et genreskift. Så snart den tanke forlod min hjerne, smed Breum “Bomb A Drop” på, et nummer med masser af rastavibes. Til de klassiske linjer “Bad Man Forward, Bad Man Pull Up” blev mine fødder blødt op, og da beatet droppede, kunne mine arme ikke styre sig. Musikken overtog. Samme fornemmelse for lydskift skete flere gange undervejs. Måske kan Breum læse tanker?

Foran mig stod et par i 40’erne. Manden var helt oppe at ringe. Han råbte, skreg, jublede og dansede, hver eneste gang Breum trykkede på en knap. Han havde det udenpå, som jeg havde det indeni, da en mørk mandestemme midt i en omgang mixing nynnede en klassisk melodi. The Hum med Dimitri Vegas og Like Mike blev der skrevet på min blog efterfulgt af masser af udråbstegn og hjerter. Efter en længere periode i settet, hvor der ikke var mange tanker at komme efter, var det godt at komme helt op i gear igen. Folk omkring mig var vist enige. En enkelt så enig, han fyrede et blitzlyd af på plænen. Ultimativt technofest moment.

Måske var det et tilfælde, måske var det trolling på højt niveau. Men i en periode af settet bestod af flere fællessangsnumre, bl.a. “Titanium” med David Guetta og Sia, John Legends “All Of Me” og Adeles “Hello” – sjovt nok sange fyldt med høje toner. Toner, som tøserne på Plænen ivrigt prøvede at nå. Det lykkedes ikke. Well played, Breum.

Monsterhittet “Panda” med Desiigner med sin dybe trapbas brød lydbilledet, og Breezy gik ud på scenen og tog hele runden rundt og takkede publikum for at komme. Hele koncerten igennem virkede han glad og legende og, ja, Breezy. Han så det hele til at se nemt ud, som han sang med på sangene og dansede og grinede, mens han mixede. Og så skal der i den grad lyde en kæmpe klapsalve for at tage tykt på sig selv og mixe Orgi-E’s legendariske strofer fra “Mand 2.0”: “Har snavet med de fleste, men jeg er ikke Morten Breum”.

Morten Breum, Tivoli, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen