Se Silje Holtans video til singlen ‘On And On’ fra pladen ‘Picture Me’

Silje Holtan udgav i 2010 debutpladen ‘Unlimited Colours’ og spillede rigtig mange koncerter i forbindelse med udgivelsen, bl.a. på Jelling Festival og som support for Katie Melua. Men hvor den første plade var i et mere klassisk band set-up, har produktionen på den nye plade fået overskriften “organisk programmering”. Holdet bag pladen har samplet beats af real-lyde, som spænder lige fra papkasser, hamren på et gammelt klaver og støvletramp på et knirkende trægulv til flasker, bladren i magasiner og en fugtig håndflade på en gammel lædersofa i studiet på Gl. Kongevej. Sågar håndholdte optagelser af fodspor i sneen en vinterdag ved vestkysten er blevet en del af beatet på ‘Where Sands Turns Into Snow’.
Produktionerne er udover “organiske programmering” tilsat flere skæve instrumenter som kalimba, ukulele, cello og retro-synthesizers og korflader, der smager lidt af 80’erne…
Musikken placerer sig derfor midt i spændingsfeltet mellem moderne nordisk electro-pop og lyden af træ.

Med et hjerte der banker for lige dele barske norske fjelde og store vidder til dansk forblæst vestkyst med vinden i håret præsenterer Silje elegante og filmiske popsange med plads til både eftertænksomhed og storladne melodier. Der er glimt af etniske stemninger og rytmer, der let kan henlede tankerne på kunstnere som Peter Gabriel og Annie Lennox og danske Oh Land.

Silje er sangskriveren bag alle numre, og indgår også selv i det team, der har produceret og spillet stort set alle instrumenter på pladen. Teamet tæller foruden Silje, guitarist Kennet Lauridsen og keyboardspiller Søren Møller, der bl.a. spiller med Pernille Rosendahl, Joey Moe og Dorte Gerlach, for hvem han også har produceret en del af den nye plade. På pladen har Silje desuden samarbejdet med den anmelderroste Hannah Schneider.

Siljes vokal er både intens, nærværende, stærk og skrøbelig på én gang, og byder ind med en modenhed og varme, der er forfriskende. Sangene på ‘Picture Me’ handler om overgivelse, kærlighed, erkendelse, undren, ensomhed og håb.

Singlen ‘On And On’ var i uge 40 anbefalet som ”Ugens Hit Tip” på P4, og formåede herefter at ligge nr. 1 som det mest spillede nummer på P4 i 14 dage, og vippede kunstnere som Rasmus Seebach og Lukas Graham af pinden. Singlen er stadig i heftig rotation på P4.

Se videoen til singlen ‘On And On’ fra ‘Picture Me’

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her