Avicii – Anden gang var heller ikke lykkens gang

Hør nu her, bror lort. Du skal ikke bare komme og spille alle dine og andres hits, som alle Smuklingerne allerede har voldspillet på deres anlæg i lejrene. Mix it up, for Christs sake!

For anden gang på bare to år var skoven bøg-til-bøg-proppet med festivalgængere, som iført knæklys fra top til tå var klar til at holde Ibiza-party med en lyshåret ung svensker, som på bare fire år er blevet en af verdens største stjerner. Og alle de bange anelser, jeg havde, da jeg så, at Smukfest annoncerede manden IGEN, blev desværre til virkelighed fredag aften.

Modsat mange andre DJs, så har Tim Bergling aka Avicii haft en del held med at få sine sange i rotation på verdens radiokanaler, hvilket kun gør det nemmere for ham at få folk i gear, når han skal hive sin fede hyre hjem ved at lukke Bøgescenerne igen.

Og ligesom forrige gang, så kom den kære herre med masser af fedt lysshow og røg og ild, men han glemte, at han er ansat til at være DJ og ikke jukebox. Der skal mikses numre, til hans fingre bløder, så han leverer noget andet end de beats, vi allerede har hørt. For det er der ingen grund til at betale millioner for at opleve, Smukfest.

Selvom mange af Smuklingerne så ud til at have en fest, så var vi også mange, som stod og ventede på, at der blev skruet en tand op. Jo, David Guettas ‘Dangerous’ er god, men du er ikke David Guetta. Hvis du skal spille andres numre, så gør dem til dine egne og MIX musikken istedet for at stå og ligne en fyr med spasmer i venstre arm (for Avicii var vitterligt manden med den vildeste basarm under koncerten – den var konstant i bevægelse og aldrig nede og røre pulten).

En anden ting, jeg ikke forstår, er de visuals, som svenskeren havde med sig. Den otte meter høje pult og skærmen bag Bergling viste ofte smukke billeder af natur og GoPro-optagelser af en, som mountainbiker gennem skoven eller skydiver. Hvis altså ikke lige den havde travlt med at tekste sangene – i tilfælde af, at folk ikke kunne huske dem i deres shotsbranderter.

Men et af de mest afgørende punkter for mig var Berglings virkelig dårlige connection med publikum, som kastede sig for hans fødder og tilbad ham fra første sekund. Ingen snak ud til publikum. Overhovedet. Og når han skruer ned for musikken for at høre Smuklingerne synge med, så var der ingen respons.

Anden gang var ikke lykkens gang for Avicii, og jeg håber ved Gud ikke, at der bliver en tredje…

Tjek Avicii’s udgivelser HER

Avicii, Smukfest, Smukfest 2015, Smuk15
Foto: Steffen Jørgensen
Avicii, Smukfest, Smukfest 2015, Smuk15
Foto: Steffen Jørgensen

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Et fåtal af gange fik Avicii mig i Ibiza-gear. Når han endelig valgte at remixe lidt og spice det hele op med dybere bas og højere og vildere end originalen, så var det til UG med kryds og slange. Men eftersom jeg stod og ventede mere, end jeg festede, så kan det ikke blive til mere end to stjerner for publikums hengivenhed.Avicii - Anden gang var heller ikke lykkens gang