Den endelige dom: Så fed var årets Roskilde

Lider du af Roskilde Blues? Vi har samlet vores bedste øjeblikke her.

Det var et glohedt år for festivalgæsterne, og vi tør næsten vædde med, der i år har været rekord i salget af vand uden procenter i. Men til trods for de høje temperaturer og den manglende skygge, var alle involverede i årets Roskilde Festival stadig klar på at skabe god stemning og gøre den orange følelse endnu mere intens.

På campingområdet gik det heftigt for sig med de fede fester. Vi dækkede få af dem, som du kan se her:

Roskilde Festival, Roskilde Festival 2015, RF15, Color Party
Foto: Robert Hendel

Forrygende farvefest

Mandag aften havde Camp IHS fællesdrink i et oppusteligt børnebassin, et lille dansegulv og 20 kilo farvepulver, som blev delt ud blandt de godt hundrede mennesker, der slog vejen forbi H53.

Læs reportagen og se billederne her

Skumfest, Roskilde Festival 2015
Foto: Robert Hendel

Solidt skumparty

Camp Crazy Legs fik onsdag formiddag sat gang i løjerne under den bagende sol til skumfest, mens de badetøjsklædte festivalgæster fyrede den af til dunkende basrytmer.

Læs reportagen og se billederne her

Foto: Robert Hendel

Vammel vielse i Dream City

Præsten stjal en del af showet, da et par valgte at blive gift i Skammens Kirke i Dream City på Roskilde Festival.

Læs reportagen og se billederne her

Generelt virkede campinglivet i år større og vildere end sidste år og forrige år. Det er imponerende at gå rundt i Dream City og se den utrolige kreativitet, som folk besidder og får ført ud i verden ved hjælp af flere måneders forberedelse.

Samtidig bliver det nemmere og nemmere for det camperende folk at finde en nice fest, hvis man skal bruge en efterfest, når pladsen lukker. På turen fra Orange og ned til sit telt i J er der masser af steder, hvor anlægget er stort og godt, og humøret er højt.

Det er en speciel følelse, der hersker i West og East, hvor festivalgæsterne hvert år ligger i telt i Roskilde-ugen. Alle er altid i godt humør, og selvom der er en form for anarki, hvor samfundet uden for pladsen og dets normer ikke længere er gældende, og man gerne må gå nøgen rundt uden at blufærdighedskrænke nogen, så er det også med et fælles regelsæt om, hvad der er cool og uncool.

Der har været meget få historier ude i virkeligheden med dårlige oplevelser fra pladsen i år, så alt i alt kan vi kun håbe på, at næste år fortsætter i samme spor, og at vi møder lige så mange store, glade, stive smil i urinstøvet på Dyrskuepladsen.

Da pladsen åbnede onsdag havde de fleste kun én ting i hovedet: ‘Happy’ med Pharrell Williams. The Minds Of 99 åbnede Orange Scene med en flot performance, mens verdensstjernen ikke imponerede i lige så høj grad. Alligevel var alle glade efter første musikdag på #RF15.

Pharrell Williams, Roskilde Festival, Roskilde Festival 2015, RF15, Orange Scene
Foto: Lasse Lagoni

Svigermors drøm fik smilene frem foran Orange Scene

Pharrell Williams kan skabe glæde og det gjorde han også på Orange Scene onsdag aften. Men manden med den sjove hat og det skæve smil måtte kæmpe for at kvæle gabene hos publikum.

Læs anmeldelsen her
Se billeder fra koncerten her

Torsdag blev musikalsk en stor og god dag, hvor vores anmeldere var glade for det høje niveau, som både nationale og internationale kunstnere lagde for dagen.

Florence + The Machine, Roskilde Festival 2015, RF15, Orange Scene
Foto: Lasse Lagoni

Løvemor fik følelserne i fuldt flor

Det var magisk, da Florence + The Machine bragede igennem på Orange Scene og forlangte frigjorthed og følelsesudbrud.

Læs anmeldelsen her
Se billeder fra koncerten her

Kendrick Lamar, Roskilde Festival 2015, RF15, Orange Scene
Foto: Lasse Lagoni

Cool Kendrick har ingen grund til bekymringer

Cali-rapperen Kendrick Lamar leverede en kongekoncert på Roskilde Festival. Han kan levere og han ved det. Det gør publikum også.

Læs anmeldelsen her
Se billeder fra koncerten her

Fredag var det en blanding mellem top og bund. Mens hitmagerne fra Disclosure ikke faldt i vores smag, så blæste Pede B os bagover med et imponerende show.

Pede B, Roskilde Festival 2015, RF15, Arena
Foto: Lasse Lagoni

Kæmpe opsætning gav koloenorm oplevelse

Et vanvittigt stort show blev til et vanvittigt fedt show, da Pede B sammen med DJ Noize og et helt hold af hjælpende hænder åbnede fredagen på Arena.

Læs anmeldelsen her
Se billeder fra koncerten her

Disclosure, Roskilde Festival 2015, RF15, Orange Scene
Foto: Lasse Lagoni

Disclosure – Ensformigt og dødssygt

Utroligt, når man er så stor fan af nogens musik normalvis, hvor meget en dårlig koncertoplevelse kan gøre. Disclosure trykkede ‘play’ og skuffede derfor fælt. Til trods for publikums store hengivenhed under koncerten, så var det lort. LORT!

Læs anmeldelsen her
Se billeder fra koncerten her

På årets sidste Roskildedag var der proppet med mennesker, og stort set alle var kommet for at se Sir Paul. I et marathonshow på næsten tre timer fik McCartney det hele til at slutte af med bulder og brag.

Paul McCartney, Roskilde Festival 2015, RF15, Orange Scene
Foto: Kim Matthäi Leland

Paul McCartney brændte Orange ned

Man kunne mærke, at han stadig elsker at stå på den scene og performe. 5 stjerner herfra. Der var ikke en finger at sætte på den præstation.

Læs anmeldelsen her

Se den samlede vurdering af årets Roskilde Festival under dette sidste stemningsgalleri fra Dyrskuepladsen.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Alt i alt var det en ovenud positiv oplevelse at være på Roskilde i år. Med opgraderingen af Apollo fra oppusteligt græskar til en rigtig scene, som egner sig godt til elektronisk musik, så stod alle scenerne skarpt, og det er meget svært at finde noget reel kritik.Den endelige dom: Så fed var årets Roskilde