Calvin Harris – Inferno og ild og bas

Mine forventninger til Calvin Harris var tårnhøje inden han gik på scenen. Og når manden nu er verdens bedst betalte DJ, så er det vist også helt retfærdigt.

Og Calvin Harris, eller Adam Richard Wiles som han egentlig hedder, skuffede da heller ikke. Han åbnede med sit hit “Sweet Nothing”, og publikum sang med det samme med. Derefter var stilen lagt, og det blev en koncert, hvor han spillede alle de hits, som man kender så godt, krydret med hårde drops og remixes af de populære sange, som fik de cirka 15.000 tilstedeværende til at hoppe fra forreste til bagerste række.

På en ellers småkold aften var det ikke noget problem for publikum at holde varmen, og efter en times dansen og hoppen smed undertegnede da også jakken. Det var tæt på det perfekte set fra den skotske verdensstjerne, som spillede både “Summer”, “Blame”, “Bounce” og ikke mindst “Outside”. Og så fik publikum også en forsmag på det kommende nummer “How Deep Is Your Love”, som gik rent ind.

Eneste skønhedsfejl under hele hans optræden var da han spillede nummeret “Under Control”, som han har lavet i samarbejde med det svenske stjerneskud Alesso. Her opstod der tilsyneladende en smule forvirring i pulten, og Calvin Harris kom simpelthen til at slukke musikken, som efterlod komplet stilhed ved Blå Scene. Men en mindre fejl set i forhold til en optræden med masser af ild, fyrværkeri og konfetti, som måske har gjort det danske publikum mere sultne på at høre mere elektronisk musik.

Se alle billederne HER.

spot_imgspot_img

Se også

RAYE i Royal Arena: Storladent og en masse sluddersladder

Da RAYE indtog Tinderbox i 2024 foran en halvtom...

Ukrainsk patriotisme pakket ind i rap

Den ukrainske folk-rap-gruppe Kalush Orchestra havde taget turen nordpå og optrådte onsdag aften i Amager Bio for et lille, intenst publikum. Næsten lige så intenst som energien fra scenen.
spot_img
Emil Bucholtz
Emil Bucholtz
21-årig journalist. Født og opvokset i Nordjylland. Nu bosiddende i Odense og med en brændende passion for elektronisk musik!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Det var en nærmest perfekt optræden med små skønhedsfejl fra Calvin Harris. En topkarakter for at sætte ild til det danske publikum er uundgåelig!Calvin Harris - Inferno og ild og bas