I anledningen af starten på deres nye Danmarksturné har Poplish sat Lau Højen, Morten Thorhauge og Søren Balsner, der tilsammen udgør Carpark North i stævne, for at få en snak om tourlivet, drømme, minder og meget mere.

Hvordan har I ladet op til den her nystartede turné?
Lau: “Vi har øvet os. Vi har aldrig spillet så mange koncerter på et kalenderår, som det har været tilfældet i år, så vi har spillet meget de samme sange mange gange på kort tid. Så vi havde lyst til at forny det lidt og tage nogle sange med som vi ikke spiller særlig tit live, der er endda nogle med som vi aldrig har spillet live før. Derfor har det selvfølgelig også krævet mere tid i øvelokalet.
Vi har samtidig også en videoproduktion med, som Morten har siddet og lavet fra bunden. Så man kan sige at de lektier vi har haft for, det har været til fuldt pensum hvor vi normalt kun “skal læse op” til et par stykker.”

Det er ikke mere end et par måneder siden I afsluttede Jeres festivalturné. Hvad er den mærkbare forskel mellem disse og så koncerter på Jeres egen tur?
Morten: “Den helt store forskel er jo selvfølgelig, at her har folk købt en billet for decideret at se os og ikke bare som en af mange. Der er også den forskel, at der på festivaler ikke nødvendigvis er mørkt, det er med stor sandsynlighed under åben himmel og med solskin, og så er det begrænset, hvor meget mystik man kan præge showet med. Så det skal man tage højde for, når man planlægger en sommertour og der er bare nogle ting som kun fungerer i mørke.

Lau: “Lukas Graham laver jo f.eks. noget musik, der kan passe til alt slags vejr og alle tidspunkter af døgnet. Han kan jo både spille på en svedig klub og om eftermiddagen på Skanderborg, uden man lægger mærke til forskel i showet. Hvor vi bare har et mere teatralsk udtryk i vores sceneshow, så mørke passer bare rigtig godt til os.

Så numre der for første gang bliver spillet live og i mørke, hvad kan man ellers forvente af koncerterne?
“Ja vi har faktisk slet ikke brugt penge på lys, måske vi skulle kalde det for The Silhouette tour?
Nej, i og med vi kommer næsten direkte fra festivaler, hvor det er den store brede skare man skal tilfredsstille, så vil man bare gerne komme ind til sit eget publikum og bare dykke ned i sin egen kunst. Det her show er helt klart det mest kunstneriske og modige show vi nogensinde har lavet.
Der er både gamle, nærmest glemte sange,” siger Søren hvorefter han bliver suppleret af Morten, som med en kæmpe grin siger “men selvfølgelig også en masse hits, for dem har vi jo så mange af!”

Hvad har Jeres største koncertoplevelse på scenen været?
Lau: “Vi har jo snart eksisteret en del år og er blevet stillet det spørgsmål nogle gange efterhånden og man har bare lyst til, blot at svare på, hvilken der har været årets koncert, fordi der bare har været så mange fede. Men det første der altid falder mig ind, det er den første sådan “store” af slagsen, som var i Forum i 2001, inden vi havde hverken pladekontrakt, booker eller noget, men bare blev hevet ind fra højre på et afbud og skulle spille sammen med kunstnere som D-A-D og varme op der. Og der stod vi bare og tænkte “det er det her vi er lavet til”-agtigt. Så ambitionerne og selvtilliden har aldrig fejlet noget… på den måde ligner vi faktisk Nik & Jay meget godt.”

Søren: “Men et af højdepunkterne for mig i år, var da vi var i Vietnam til den første festival nogensinde i Hanoi. Der var ingen der kendte vores musik, for vi har aldrig udgivet musik der, men alle 8.000 mennesker var alligevel bare fuldt på og hoppede og kastede djævletegn og det hele. Det var virkelig crazy.”
Herefter kommer Lau susende med sin mobil og viser et klip fra netop den koncert, hvor en fyldt vietnamesisk festival i takt klapper og smider hænderne i vejret. Imponerende!

Hvad så hvis vi siger foran scenen, som publikum?
Lau: “Jeg har det sådan lidt, at jeg næsten altid bliver skuffet, når jeg går til koncerter, fordi der efterfølgende altid er et eller andet som jeg gerne ville rette. Men så så jeg Mads Bjørn spille sammen med Lis Sørensen. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har fået så mange kuldegysninger som da hun sang. For en ting er Mads’ sang, som jo er verdensklasse. Men da Lis Sørensen så oveni kommer ind i det univers og bare synger røven ud af bukserne, så havde man bare lyst til at kramme hende bagefter og fortælle hende hvor fed en oplevelse det var.”

Nu spiller I på denne tur steder som Herning Kongrescenter, Koncerthuset og Magasinet i Odense. Men hvis I nu må vælge én scene, som I ville ønske at skulle stå på, på et eller andet tidspunkt i Jeres karriere, hvor er det så?
Lau siger først meget hurtigt, uden tøven, “Madison Square Garden!” og bliver herefter suppleret af Morten: “Wembley Arena, ja eller bare Wembley Stadium og stå i bedste Foo Fighters-stil og bare tænke fuck! Men… nu ved jeg godt det her lyder lidt fesent, men jeg har før tænkt: Hvad er der så at drømme om? Altså så kan det jo ikke blive større? Dermed ikke sagt at jeg ikke gerne ville, men det må være virkelig mærkeligt bagefter.”

Hvad har I af planer efter den her turné? Er det næste album allerede i støbeskeen eller hvad skal der ske?
Morten: “Vi tager lige noget ferie tror jeg. Vi har faktisk allerede indspillet 6-7 numre i demostil. Om de kommer videre derfra, det ved vi ikke endnu, men først regner vi med at tage god lang juleferie. Det har været et langt år og vi har spillet mange shows, så vi skal bare lige få jordforbindelsen igen.”
Med et stift blik over på væggen, hvorpå der hænger en stort banner med coveret fra deres seneste album Phoenix, siger Lau efterfølgende: “Jeg har det faktisk som om, at det cover der, som jeg færdiggjorde for lidt under et år siden, det først blev færdiggjort for få dage siden. Det er simpelthen gået så ualmindelig hurtigt. Vi har næsten ingen pauser haft, så det kunne være virkelig rart med en lille pause fra det hele.

Følte I en form for pres inden I udgav albummet Phoenix? I havde jo haft nogle singler ude i forvejen og de var alle blevet taget bedre mod end hvad den form for musik normalt ellers bliver?
Her var der blandede svar fra de tre musikanter, hvor Lau ikke var helt enig med Søren og Morten.
Lau: “Jeg synes det er slemt hver eneste gang, der var ikke noget ekstra stort forventningspres denne gang.”

Morten: “Selvfølgelig er der ikke noget ved første plade for der aner man ikke hvorvidt man er købt eller solgt, men ellers så giver jeg Lau ret.”

Søren: “Jeg synes det var ret ekstremt med den her plade, fordi der var gået fem år siden sidste studiealbum. Vi havde været væk i lang tid og på den tid havde branchen ændret sig til, at være enormt poppet og virkelig dansksproget. Så det var på forhånd ikke særlig fedt, at være et dansk, engelsksproget rockband og man kunne se hvordan vores danske rockkollegaer bare dalede og havde svært ved at klare det. Du hører jo næsten aldrig Spleen United eller Veto i radioen mere for eksempel. Så jeg synes den var led, for det kunne lige så godt være fald som det kunne være knald.”
Morten: “Jeg synes også den var led. Også fordi at vi selv synes vi havde lavet en fed plade og så ville det bare være supernederen, hvis folk ikke gad at høre det, fordi de hellere ville høre Burhan G. Intet ondt om Burhan, men vi laver bare federe musik.”

Kan det pres også have noget at gøre med, at det for første gang var et selvproduceret album?
Lau: “Det tror jeg helt sikkert, fordi vi pludselig stod med hele ansvaret selv. Vi har det sådan, at vi virkelig er et band-band. Der er ikke en der bestemmer mere eller mindre end de andre. Derfor var det også lidt svært at være produktive, fordi vi alle skulle være enige om alt. For hvis man arbejder med en erfaren producer, som vi jo har gjort flere gange, så er det jo ham der siger “det her er det bedste” og så kan det godt være han ikke har ret. Men han synes noget og så går man for det meste bare med det.”

I havde samtidig også featurings med for første gang nogensinde. Endda tre af slagsen i form af Stine Bramsen, Nik & Jay og Søren Dahl Jeppesen. Hvis I skulle gå et skridt op ad rangstigen, hvem ville den fedeste så være, at få med på et Carpark North-nummer?
“Jeg gad godt høre JAY-Z ligge et vers på et af vores numre” siger Søren med et flabet grin hvorefter Morten afslutter med: “Nu har jeg haft virkelig optur over Sia på det seneste, så det kunne være vildt at få hende med. Men det ville måske også være lidt frygtindgydende, fordi hun er så sindssygt god, så vi ville måske være nødsaget til at mixe hende lidt ned, så hun ikke stjæler alt spotlightet.”