MUNK – Tror På Musik *****

Nyeste skud på stammen over danske rappere er klar til at betræde den i forvejen måske lidt for overfyldte danske Rapscene. Den københavnske sanger/rapper med kunstnernavnet MUNK smider nemlig sin debut EP på gaden mandag den 20. maj.

Missionen var klar, der skulle for en gangs skyld hældes pop ud over den ellers normalt ucensurerede og hårde rapgenre.

Og med EPen “Tror På Musik” er den opgave i hvert fald fuldført. Der er lige præcis fundet den hårfine grænse mellem Rap og Pop.
Specielt på titelnummeret “Tror På Musik” går poppen og rappen hånd i hånd. MUNKs musik er næsten blevet et synonym til det at have en kvindelig vokal med på omkvædet, og dette nummer er ingen undtagelse. For som kontrast til den gode, lidt dybe vokal som han selv leverer sammen med et godt flow, hører vi en unavngiven blød kvinde ryst i omkvædet.

Han er signet på pladeselskabet Labellabel, og dette navn er da også titlen på EPens intronummer.
Labellabel” er det nummer som har færrest popelementer i sig.
Nummeret er bygget op omkring et halv elektronisk beat, med en masse “klap” effekter. Teksten handler, rimelig åbenlyst, om hans taknemmelig over for pladeselskabet for at de signede ham. Dette er nok også den kun 5 numre lange EPs bedste track. Lyrikken og flowet er rigtig godt, og det er generelt set bare et utrolig fedt nummer.

Det seneste halve års tid har MUNK udgivet to singler, “To Skridt Tilbage” og “Det Ok“. Det bedste track af de to må uden tvivl være “Det Ok“.
Et elektronisk beat blandet sammen med en tromme. En velskrevet kærlighedstekst som langt fra bliver for sukkersødt. Samt en mandlig vokalist i omkvædet som leverer en rigtig god vokal. Det er ingredienserne, og det er et fantastisk stykke bagværk der er kommet ud af det.

5 numre er utrolig lidt, og man kunne helt sikkert godt ønske sig nogle flere numre på “Tror På Musik“. Men hvis man skal se på de 5 der nu en gang er at finde derpå. Så er den mere end godkendt, og sniger sig lige præcis op på den 5. stjerne. Og så håber man da på, at der på næste udgivelse, er flere numre at finde.

Tror På Musik” udkommer mandag den 20. maj på iTunes, Spotify, TDC Play osv.

Trackliste:
01. Labellabel
02. Mr. Jack
03. Det Ok
04. To Skridt Tilbage
05. Tror På Musik

541451_248588805282450_840114670_n ***** (5/6 stjerner)
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.