120% ren girlpower fra Dua Lipa i Amager Bio

Et udsolgt Amager Bio var onsdag aften vidne til ægte girlpower, da engelske Dua Lipa gæstede Danmark. 

Da jeg onsdag aften træder ind i et udsolgt Amager Bio, emmer det af god stemning. Jeg kigger mig omkring og bliver mødt af synet af et blandet publikum. Jeg ser alt fra helt unge piger, der har fået lov at komme med mor og far i byen for at opleve deres store idol, til det ældre publikum som har fyldt glassene med øl og drinks. Derudover står de helt dedikerede fans klar, iklædt merchandise og glitter make-up, der glimter så fint på de unge ansigter. Fælles for dem alle er, at de er klar til feste med Dua Lipa på en helt almindelig onsdag.

Dua druknede i dårlig lyd

Klokken 21 slukkes baggrundsmusikken i salen, og det sætter gang i en lavine af hvin fra publikum. En intens bulderende musik fylder salen, og rødt lys pryder scenen, imens bandet kommer ind. Publikum smider hænderne i vejret og står klar med mobilen, første glimt af Dua Lipa på scenen skal dokumenteres. Aften skydes i gang med det velkendte hit ”Hotter than Hell” en sang med masser af power. Power er også, hvad Dua Lipa bringer med på scenen. Selvsikker og sexet marcherer hun frem og fylder hele scenen ud med lækre moves. Det kunne godt gå hen og blive en storslået aften, hvis det ikke var for et stort problem. Lyden er mildest talt elendig. Dua Lipas ellers stærke vokal drukner i rungende musik, de tunge beats buldrer på samme måde, som når du skruer for højt op på en minihøjtaler. Teknikken kan ikke følge med, og det er en skændsel. Selv på det mere afdæmpede nummer ”Garden” kommer den unge stjernes sprøde stemme ikke til sin ret. Publikum lader sig dog umiddelbart ikke mærke af problemet og kvitterer med hvin og klapslaver, når chancen byder sig.

Fra YouTube til spirende superstjerne

Det unge stjerneskud, med rødder fra Kosovo, er født og opvokset i London. Skæbnen førte hende tilbage til forældrenes hjemland, hvor hun boede, indtil hun som blot 15-årig, valgte at rykke teltpælene op. Hun sagde farvel til forældrene i Kosovo og flyttede alene tilbage til London for at forfølge drømmen om musikken. Coverversioner af idolernes sange blev uploadet på YouTube, og det blev startskuddet til, hvad jeg spår som en succesfuld sangkarriere for den 22-årige sangerinde. I sommeren 2017 udgav hun sit debutalbum ”Dua Lipa”, hvor vi finder hits som ”Be the One”, ”Hotter than Hell” og ”New Rules”. Lækre og velproducerede popsange, som sangerinden også leverede med overbevisning i Amager Bio til aften.

Yndefuld og fandenivoldsk

Halvvejs i koncerten er det tid til at sætte tempoet lidt ned. Nu er det bare Dua Lipa og hendes guitarist. ”Thinking ’Bout You” leveres med stor overbevisning, og endelig kan vi høre hvor god en sangerinde, der står foran os. ”Thiking ’Bout you” efterfølges af debutsinglen ”New Love”, hvor samtlige telefoner i salen bliver hævet over hovedet og skaber et hav af lysglimt. Det lader til, at der nu er kommet mere styr på lyden, og resten af koncerten kan nu nydes til fulde. Den unge power-piger bliver også bedre, som aftenen skrider frem. Det er udefinerbart, hvad der sker, men forbindelsen mellem den spirende stjerne og publikum bliver stærkere. Pludselig bliver der mørkt i salen og med store bogstaver toner ordene ”WARNING” frem på skærmen. Det proklameres på skærmen, at næste sang er til alle fuckboys, og der opfordres til at smide langefingeren i vejret. Det er selvfølgelig ”IDGAF”, vi nu skal høre, og publikum smider fingrene i vejret, mens Dua Lipa for alvor slår fast, at man godt kan være flabet og fandenivoldsk, samtidig med man er en ung og selvsikker kvinde.

Dua Lipa laver reglerne

Festen er så småt ved at nærme sig sin afslutning. ”Begging” bliver sidste nummer, inden sangerinden takker af og forlader salen. Publikum vil have mere – salen koger, der klappes og folk begynder at råbe ”Dua” i kor”. Scenen bliver nu igen lyst op, og Dua Lipa tryllebinder os med sangen ”Homesick”. Det er en dissideret magtdemonstration, vi er vidne til i dette moment. Hendes store stemme kan ikke andet end at gå lige i musikhjertet. Kæmpe hittet ”New Rules” bliver aftenens sidste sang, og både publikum og Dua Lipa slutter på toppen. På trods af en elendig begyndelse er jeg i aften blevet overbevidst om, at en ny superstjerne er blevet født.

Dua Lipa
Pressefoto

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her