The Minds Of 99 - Solkongen (Del 1)
De holder niveau Der er stadig smæk påTeksterne er dejligt melankolske
Jeg mangler Del 2 allerede nu
90%Samlet Score
Læser Bedømmelse 4 Stemmer
84%

The Minds of 99 har med første del af Solkongen indskrevet sig som et af de bands, der kan noget, de andre bare ikke kan. De kan holde niveau.

I bandets spæde begyndelse skrev The Minds of 99 et mindre manifest.

Hovedpunktet i manifestet kan koges ind til at ”Det skulle gå fucking stærkt”, som forsanger Niels Brandt fortalte mig, da jeg interviewede ham om det. Her er der ikke tale om karriere, berømmelse, succes og alt det der. Bare musikken.
Musikken skal der være fart på. Og der er skam stadig fart på. Det går stadig fucking stærkt.

Jeg havde for nylig en snak med en koncertbooker. Han omtalte The Minds of 99 som et indie-act.

Men er de nu også det? Er de ikke efterhånden etablerede?
Jeg stiller mig selv spørgsmålet. Fordi på den ene side: Tre anmelderroste albums. Har åbnet Orange, og er anerkendt for deres optrædener live. Og så rocker min mormor ind i mellem til det på P4.

Hvad er det nye så?

Hvilken genrekasse skal vi så putte det her nye udspil ned i? Hvordan har de fornyet sig? Hvad mangler der fra sidst?

Jeg savner ikke noget. Det er forventeligt at de fornyer sig. Men de punkede toner synes dog alligevel at være væk. Selvom tempoet stadig er der, så er det ikke så punk som tidligere. Om det er samarbejdet med Eloq, kan man kun gisne om. Og det er faktisk ligegyldigt, for det går stadig “fucking stærkt”.

I teksterne ser man tydeligt fornyelsen. Universet virker meget intuitivt. Men har alle en depressiv aura over sig. Eller er det en nihilistisk aura? Niels Brandt har tydeligt reflekteret over tilværelsen. Dødens evige antrit og vores higen efter at realisere os selv, indtil det uundgåelige kommer.

Ingen leflen

Der bliver ikke leflet ikke for nogen, der er ikke nogen agenda – Minds er helt deres egen, og proppet med en fandenivoldskhed, der vil skide hele verden et stykke.

Og det er da forfriskende. Det bliver ikke prætentiøst. Det bliver faktisk ingenting, det er lavet til Minds selv – ligesom det altid har været. Og derfor er de noget særligt. De vil skide hvad du mener, og på den måde får de skabt noget unikt.

Den danske musik melankoli lever stadig. Med Solkongen har den bare fart på.

I Minds laver de musik til sig selv, Niels Brandt skriver tekster til sig selv – og det bliver alt andet lige bare mere interessant i den konstellation.

Opsummering

Udspillet fra The Minds of 99 med Solkongen Del 1, er lidt som en IPA, man skal lige smage det er par gange – og så drikker man stort ikke andet bagefter. Nu venter jeg bare på Del 2.