Da Specktors gjorde mig til en narcissistisk nar

Det lyder måske negativt, men det er det slet ikke. Specktors laver såmænd bare musik, der gør mig ekstremt selvelskende på den fede måde.

Se det her som en lille kærlighedserklæring. Både til Specktors, men også til mig selv.

Det var nemlig sådan, at Specktors spillede på Sherwood-scenen om søndagen på årets Smukfest. En oplevelse, jeg var vældig glad for, som du kan læse HER. Og der var det jo, at de spillede en masse af deres velkendte hits – selvfølgelig med “Lågsus” som den største basker. Men de spillede også noget af det nye – f.eks. nummeret “Ferie”, som jeg også lytter meget til i disse gråbetonede regnvejrsdage.

Men især ét nummer har jeg genfundet her en måned efter og skamlyttet.

“Fuck Mig”.

Et nummer, der blev udgivet sidste år, og som spiller på egoisme og narcissisme proppet med smukke referencer til Den Gale Pose, mens det minder om en nymoderne, dansk version af Right Said Freds evige evergreen “I’m Too Sexy”.

For selvom titlen lyder selvhadende, så er det stykke musik noget af det mest selvelskende, jeg længe har hørt. Både med kant, energi og et hook, der gør, at jeg synger med, når jeg sidder på jobbet og leger med Excel-ark.

Og jeg har ganske enkelt lært, at det er farligt for mig at høre dette nummer i offentligheden. Jeg kan ikke stå stille, jeg kan ikke lade være med at mime med på teksten, og jeg kan ikke lade være med at lege, at jeg er med i den musikvideo, som denne skønne tune desværre aldrig har fået.

På samme måde står jeg foran mit helkropsspejl i soveværelset derhjemme og lægger makeup hver morgen med det her nummer for fuld skrue til knap så stor glæde for alle Østerbro-børnene og deres forældre, når purkene skal møde i skole. På den måde står det her Jantelovshadende track stærkt som en kontrast til den pæne hverdag ude på gaden. Også selvom, jeg bliver skræmt af mig selv, når jeg stopper op og overvejer at gøre JonasForFandens ord “min næste tatovering er et selvportræt” til virkelighed.

Det her nummer rammer smukt ned i min nyfundne respekt for mig selv, min krop og mit udseende. En tendens, jeg håber at kunne sende videre. Om ikke andet er der her et dansetrack til din fredag aften, inden du tager ud i byen.

“Og jeg’ aldrig alene, for’ jeg’ min eneste ene”

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her