Princess Nokia, Roskilde Festival, 290617
Prinsessen var i topformHavde godt fat i publikumVar impulsiv og energisk
DJ'en snorksov i startenEnergien faldt undervejsCrowden kom aldrig helt oppe at ringe
80%Bad ass bitch attitude
Læser Bedømmelse 0 Stemmer
0%

Kan man kombinere tunge gangsterbeats og lyrik om peace, love and harmony? Det kan amerikanske Princess Nokia, og hun fik danset Apollo varm torsdag aften på Roskilde.

Den 25-årige Destiny Frasqueri fra New York City har levet det ægte liv. Hun voksede op mellem Lower East Side og East Harlem og begyndte at arbejde som danserinde på klubberne som 16-årig. Gennem de sidste syv år har hun arbejdet på musikken under forskellige kunstnernavne, men det er for alvor med nummeret “Tomboy” under navnet Princess Nokia, at Destiny har fået sus under vingerne.

Således endte hun på Apollo tidligt torsdag aften – efter at være blevet flyttet fra at skulle spille på Pavillon 02.15 i nat – og rykkede lidt i de tømmermændsramte drenge og piger, der skulle have en ny brandert op at stå. En tyk lugt af tjald og masser af kartonvindunke fyldte sanserne, som klokken klikkede mod 1800.

Selvsamme “Tomboy” lagde Nokia ud med, selvom DJ’en næsten havde glemt at skrue op for lyden på beatet. Apollo var klar på fest og bouncede med til tekster som “Little titties and a phat kitty / Big pants and some scuffed shoes” og “Hollup a minute / you know I ain’t did it / that is your man / and that ain’t my business”.

Ifølge Frasqueri selv er Princess Nokia navnet på hendes alter ego – ligesom Beyoncé har Sascha Fierce og Nicki Minaj har Roman Zolanski. Og dette alter ego har flere gange bragt Destiny i vælten, f.eks. under en koncert på Cambridge University, hvor Nokia kastede drinks efter en ung mand, der angiveligt skulle have bedt kunstneren om at flashe patter. Da koncerten blev genoptaget, blev det med ordene “That’s what you do when a white boy disrespects you”.

Nokia er erklæret feminist og har lavet flere politiske numre såsom nummeret til Black Lives Matter-kampagnen ved navn “Brown Girl Blues”. Og feminismen gik meget igen under det tre kvarter korte set, hvor Apollo stank en smule af Brooklyn. Et af de fedeste numre fra sidste års EP 1992 er nummeret “Mine”, hvor Nokia med versaler får forklaret, at man aldrig, ALDRIG må spørge en sort kvinde, om hendes hår er ægte, for:

“If it’s a wig, a weave, extensions, braids, don’t fuckin ask
It’s very rude, it’s extremely personal to be put on the spot like that
How we choose to wear our hair is our personal choice, ok?
We bought it, it’s ours, so have some manners and keep your curiosity to yourself”

Selvom beatsene er klassisk tung amerikansk metropolis-rap, så er teksterne proppet med respekt for andre kvinder og deres mænd. Ikke noget “Jeg stjæler din mand, fordi jeg kan”, som man ellers ser det i teksterne hos især de mandlige rapkollegaer.

På samme måde måtte sidste nummer på setlisten spilles to gange, fordi der under de første tre minutter skulle fragtes en ung tranvestit blandt publikum op på scenen for at vise de fede moves, Nokia havde set og anerkendt under koncerten. Den unge dame gav den syg gas på gulvet og var pisseligeglad med, at hun impulsivt lige var blevet hevet op på scenen midt under Roskilde Festival for at danse for flere tusinde stive idioter.

Der var plads til alle, alle blev anerkendt, og publikum fik mange, mange tusinde tak for at komme og se koncerten fra én – ud fra hvad man har hørt – meget velopdragen Princess Nokia i dagens anledning. Hun virkede glad og ydmyg og havde leget sig igennem koncerten, hvilket kun gjorde det til en bedre oplevelse for os andre. Fri leg giver bedre oplevelser.

Princess Nokia, Roskilde Festival, RF17, Apollo

Foto: Lasse Lagoni

Se alle Lasses fede billeder fra koncerten HER.