Slægt – Stjerneskud på en sort himmel

Vi har før haft Slægt under behandling her på Poplish, men vi har endnu haft den helt store oplevelse med dem til gode. Det skete på Pandæmonium, hvor det ganske, danske metalpublikum blev udsat for en ordentlig omgang mørk metal, selvom det var tidligt.

Når hypemand Anders Bötter kommer ind og siger, “Slægt er noget af det bedste på den danske scene lige nu”, så er det ikke for sjov. Den meget specielle blanding af black metal og dødsmetal, som samtidig er pakket ind i ugudeligt smukke melodipassager, er det som gør at man kommer tilbage til Slægt, selvom de måske ikke lige spiller ens yndlingsmusik.

Jeg blev genforenet med en god kammerat til koncerten, og på trods af at han mest af alt bare gerne vil høre noget power metal, a la Iron Maiden, så måtte selv han erkende, at Slægt har styr på det. Den rejse, som jeg har fulgt, siden en solid start på When Copenhell Freezes Over i 2016, har kun haft en retning og det er opad. De spillede en gennemført opvarmning til Primordial i efteråret, hvor man kunne mærke at endnu et skridt var blevet taget.

Nu bliver det mørkt

Nu var det så tid til at indtage Pandæmonium på et næsten kætterisk tidligt tidspunkt, og fra første øjeblik ejede Slægt den mindste scene på Copenhell. Det var ikke fordi publikum var mødt helt op endnu, men der så nu alligevel ganske fyldt ud, og de der var kommet, fik sig en oplevelse med på vejen.

Slægt er vokset med opgaven med en voldsom fart, og det band der stod på Pandæmonium leverede en pragtindsats, hvor finalen var i særklasse. Domus Mysterium hedder deres nye album, som udkom i maj, og afslutningen med titelnummeret blæste al konkurrence væk. De melodiske passager er fremragende og skaber en naturlig kontrast til de noget hårdere stykker, hvor der bliver givet fuld skrue. Melodierne virker, i det hele taget, til at være i højsædet i Slægts lyd.

Hvis Slægt fortsætter deres udvikling på denne måde, så er der vist ikke nogen øvre grænse for hvor langt de kan nå. De fortjener stor ros for at holde fast i deres eget udtryk, men samtidig er det blevet koncentreret til et produkt, der har appel til et meget bredere publikum, end man skulle tro.

Slaegt
Foto: Sebastian Dammark

Se Sebastians billeder fra koncerten HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her