Britiske Saxon blev mødt af talrige fans foran Hades scenen Torsdag aften, og var fast besluttede på ikke at skuffe. Det lange sæt var fyldt med hits, og både fans af bandet og førstegangslyttere havde en fortræffelig optræden i vente.
Saxon er heavy på den måde min far kan lide det, britisk new wave, med guitarer der flyver omkring ørene på en, og guitarsoloer der ingen ende tager. Sætlisten var fyldt med hits fra fem årtier, og selvom man godt kunne mærke at rytmeguitaren ikke var nær så spændende at spille idag som for fyrre år siden, så blev sådanne tanker hurtigt skubbet ud af hovedet af forsanger Peter “Biff” Byford, som vandrede scenen slidt og sørgede for at holde en konstant forbindelse til publikum, som svarede igen ved at tilsyneladende kunne ordene til samtlige af bandets sange.
Med sin sorte uniform og sit lange hvide hår, ledte Biff tankerne hen på en troldmand, og fornemmelsen af at alt der foregik på scenen og foran den, var under hans kontrol cementerede kun dette indtryk. Det er effekten af et band der har spillet så lang tid som Saxon har, men det føles mere professionelt end træt, og især på “And The Bands Played On” fra 1981’s Denim And Leather gik det op i en højere enhed, hvor de fremragende guitarsoloer er særligt fantastiske og uendelige.
Sikker Fanservice
Det eneste der rigtig trækker ned er meget af det samme som Saxon gør så godt. Rutinen kan mærkes, og sætlisten er sikker, så man kunne godt ønske sig at Saxon havde medbragt noget nyt. Scenen er dækket op med 8 Marshall amps, men på nær Biff formår de fem englændere ikke rigtig at fylde scenen ud, og man forstår hvorfor et band med Saxons historie dog kun spiller på Hades scenen. Intet af dette lader dog til at slukke publikums gejst, som giver djævle tegn og skråler med af hjertens lyst.
