SAVEUS – Martin havde sex med NorthSide

Martin Hoberg Hedegaard er 24 år gammel og har haft fingrene i musikken siden 2008, men fredag aften på NorthSide lød det, som havde han – og SAVEUS – været i gang i flere årtier.

Hvem havde troet, at en 24-årig ung mand og et band skulle spille en koncert, der er tæt på perfektion? I hvert fald ikke publikum på NorthSide – og minsandten heller ikke mig.

Selv om det regnede fra start til slut, formåede SAVEUS at spille Red Stage op til både dans, hop og klap. Sagt på en anden måde: Der var fest, og Martins krøller stod på intet tidspunkt stille. Det føltes måske lidt, som om han havde sex med NorthSide.

Hans arme bevægede sig i slowmotion, og han førte dem langsomt ned af vores ryg. Sveden på hans pande piblede langsomt frem, mens hans fjerlette kys ramte halsen. Han kiggede kort op og kiggede os dybt i øjnene. “Kan I mærke det?” – og svaret var entydigt. Ja, vi kan mærke dig.

Da balladen “Good Times” kom på, kunne vi mærke hans hænder flytte sig fra ryggen og ned på røven. Vi var klar til ham, og han var klar til os.

Forspillet sluttede med den nyeste single “Himalaya”. Nu var vi i gang. Stemningen var høj, lyden var god, og følelsen af eufori gled langsomt frem.

SAVEUS, NorthSide, Red Stage, NS17
Foto: Helle Arensbak

Vi kunne mærke, at han havde lyst til at hengive sig til ekstasen og orgasmen, men vi var ikke klar endnu. Vi ville have mere. Inden vi nåede klimaks, startede “Will Somebody Save Us”. Men nej. Vi havde ikke lyst til at blive reddet. Vi havde lyst til det blev ved i flere timer, men så længe kunne han ikke holde.

Før vi så os om, var koncertens klimaks lige på trapperne, og da klaveret spillede tonerne til “Levitate Me”, svævede han nærmest – og det samme gjorde vi. ‘’Oh God, have you lost your mind?’’ sang han, og det føltes i virkeligheden sådan.

SAVEUS spillede en koncert, som nærmede sig perfektion. Det eneste, der manglede var en ordentlig introduktion til sangene, da SAVEUS projektet endnu ikke er helt kendt blandt den almene befolkning, men der går ikke længe før de er.

SAVEUS, NorthSide, Red Stage, NS17
Foto: Helle Arensbak

Vi fik Helle til at smutte forbi Red Stage for at tage et par billeder, og – ligesom koncerten – vil du ikke gå glip af dem. Se galleriet HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her