London Grammar: “Musikken lyder anderledes efter en pause”

London Grammar har travlt for tiden. Den 3. juni gæstede de Danmark, hvor de spillede deres første koncert på dansk jord, og fredag udgiver de deres andet album. Vi tog en snak med dem før deres koncert i det sydfynske for at høre, hvordan man klarer at lave album nummer to, når debuten var en kæmpesucces.

I 2013 dukkede en ny trio op i det britiske musiklandskab. Trioen blandede de storladne ballader med elektroniske effekter, som gav en helt ny dimension på en genre, vi måske var lidt trætte af.

Men dreampop-genren fik et ansigtsløft, og hitsene væltede ud af studiet.

“Nightcall”, “Hey Now” og Strong” er blot tre sange, du helt sikkert har sunget med på de sidste par år. Radiostationerne spillede dem flittigt, og London Grammar havde på rekordtid slået deres navn fast på hitlisterne.

Første album blev udgivet, og bandet drog på en turné, der varede 2,5 år. På touren var det svært at lave ny musik, og de unge musikere udskød derfor at få skrevet album nummer to.

“Vi havde brug for at tage fri, da vi endelig kom hjem fra tour,” fortæller den unge Hannah Reid, der står stærkt som bandets sangerinde.

“Det gav bare mening at tage en lille pause, trække vejret og falde til ro, inden vi gik i studiet,” siger Dan Rothman, der er bandets guitarist.

Det er derfor, fans af bandet har måttet vente i knap fire år på et opfølgende album.

Fredag den 9. juni bliver det så udgivet. “Truth is a Beautiful Thing” kan streames og købes nu.

London Grammar, Heartland, Lowland Stage, Heartland Festival, Heartland17
Foto: Lasse Lagoni

Lyden er den samme, men det var faktisk ikke meningen, da bandet først gik i studiet.

“Da vi startede med at lave det nye album, forsøgte vi at lave noget helt andet, men da vi nærmeste os slutningen, blev det nye musik, noget der pænt lå i forlængelse af det første album,” fortæller guitaristen.

Alligevel peger bandet på en tydelig forskel fra sidste album. De har nemlig haft markant flere mennesker inde over, men havde heller ikke samme tid til at lave det.

“Vi har eksperimenteret meget mere i at arbejde med andre mennesker. Det var ret fantastisk,” fortsætter Hannah Reid.

Men pauserne er stadig vigtige. Især under tilblivelsen af et album.

“Hvis man konstant sidder i studiet, er det svært at tage objektive beslutninger,” starter Dominic Major, som primært kaldes “Dot” i bandet.

“Så det var vigtigt for os at tage en uge hist og her, hvor vi ikke engang lyttede til musik. Det skulle være en fuldstændig pause fra studiet. Musikken lyder nemlig anderledes efter sådan en pause,” fortsætter keyboard, trommeslager og producer Dot Major.

London Grammar, Heartland, Lowland Stage, Heartland Festival, Heartland17
Foto: Lasse Lagoni

Tiden i studiet blev brugt på at udvikle deres lyd. Alle tre bandmedlemmer peger på Dans guitar som værende noget helt andet på det nye album. På første album var lyden nemlig meget ens gennem alle sangene, men denne gang har guitaren en forskellig lyd på hver eneste sang.

“Vi var ved at opdage os selv som musikere på første album, nu har vi fået mere styr på vores lyd,” fortæller Hannah Reid.

En ting, der også skulle læres i mellemtiden, var, hvordan bandet både er venner, kolleger – og et firma.

“Det er helt klart det sværeste ved at være en ung musiker i industrien. Når man er så ung, er det bare svært at forstå, at man også skal huske på, at det er et arbejde. Vi bestemmer det samme i forhold til musikken, men vi har lært at være en virksomhed også,” siger sangerinden og fortsætter:

“Jeg tror, vi var ret heldige. For en del af det lort, musikindustrien kan kaste mod dig, oplevede vi ret tidligt, og jeg tror, at hvis man kan klare det, kan man klare det meste. Og man bliver også bedre venner, end man var til at starte med.”

“Det var ikke en specifik ting, men man satte bare tre unge mennesker ind i studie og sendte dem verden rundt. Der er mange ting, man skal lære der. Vi skulle også vænne os til at være sammen hver eneste dag,” overtager guitaristen Dan Rothman og fortsætter:

“Vi havde kendt hinanden i en del år allerede dengang, men vi kendte ikke hinanden ordentligt, så det var virkelig hårdt.”

Hannah overtager naturligt ordet fra sin bandkollega:

“Vi var bare virkelig virkelig unge, og nu er vi vores egne chefer.”

London Grammar har lært at jonglere deres karriere og indbyrdes relationer, mens de samtidig har lavet et album, der forhåbentligt kan sende dem en tur forbi Danmark til en revanchekoncert, inden året er omme.

London Grammar, Heartland, Lowland Stage, Heartland Festival, Heartland17
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her